Anmeldelse

Den amerikanske instruktør Robert Eggers fik sin spillefilmsdebut i 2015 med gyseren ’The VVitch’. En isnende fortælling om en kristen familie i 1630’ernes New England, som bortvises fra deres hjemby efter at være komme tværs af den lokale kirke. De begynder en ny tilværelse dybt inde i skoven, hvor de lever isoleret fra omverdenen – freden brydes dog, da familiens baby forsvinder, høsten slår fejl og den interne splid i familien bliver større og større. Er der mon en overnaturlig ondskab, som hviler over den uheldige familie?

’The VVitch’ var en isnende fortælling, som beroede sig på sit uovertrufne manuskript, stilfulde billeder og ubehagelige stemning. Dialogen var baseret på uddrag af dagbøger fra perioden og det aspekt var i allerhøjeste grad med til at give filmen en autentisk følelse.

Robert Eggers’ nye film, ‘The Lighthouse’, havde verdenspræmiere på Cannes Film Festival tidligere i år, hvor den blev skamrost. Det til trods, står filmen ikke til at få præmiere i de danske biografer med undtagelse af et par specialvisninger – én af disse, var jeg heldig at daltage i.   

’The Lighthouse’ handler om to fyrpassere, som ankommer til en mystisk, afsidesliggende ø udfor New Englands kyst i 1890’erne. Den ene er en ung mand ved navn Ephraim Winslow (Robert Pattinson) og den anden er den gamle og erfarne Thomas Wake (Willem Dafoe).

De to mænds forhold virker anstrengt fra start og det bliver hurtigt klart, at deres ophold på den iskolde, vindblæste ø vil bringe dem begge på renden af sindssyge, hvor grænsen fantasi og virkelighed bliver tyndere og tyndere.

Ligesom da jeg anmeldte ’Midsommar’ tidligere på året, vil jeg fra anmeldelsens begyndelse komme med en disclaimer. ’The Lighthouse’ er en film, som ikke vil være alles kop thé. Den foregår i et dvælende tempo, dialogen er svær at forstå (da den, ligesom ’The VVitch’ er baseret på dagbogsuddrag fra perioden) og symbolikken er langt mere underfortalt end i de fleste andre film. Hvis film som ’Hereditary’, ’The VVitch’ og ’The Babadook’ ikke er noget for dig, vil denne heller ikke gøre noget for dig. Hvis førnævnte film til gengæld er noget for dig, er ’The Lighthouse’ en film du absolut ikke vil gå glip af.

Med det sagt – wow. Jeg havde skyhøje forventninger til denne film og den indfriede dem. Der er utroligt mange ting, som er værd at fremhæve med ’The Lighthouse’.   

Først og fremmest er den intet mindre end et audiovisuelt mesterværk. Filmfotograf Jarin Blaschke leverer årets flotteste og mest stemningsfulde billeder. Filmet på 35mm i sort/hvid understøtter billederne filmens dystre stemning samtidig med, at det rustikke look giver en følelse af, at man virkelig befinder sig i 1890’erne. Hvis der er nogen retfærdighed til, bliver Blaschke Oscar-nomineret for sit arbejde.  

Filmen er filmet ”On-Location” og man mærker tydeligt, at der ikke er tale om greenscreen i et filmstudie. Det titulære fyrtårn er ligeledes ét, som er blevet bygget til selve filmen. Jeg har sjældent oplevet så stoflig og velproduceret en film.

Endnu én, som bør hædres er Mark Korven, som har stået for lyddesignet. Lyden af iskolde bølger som smadrer imod klipperne, den stormende blæst som suser igennem fyrtårnets utætte vægge og den konstante lyd af et tågehorn i det fjerne gør, at man sidder og fryser på hovedpersoners vegne.

Og angående vores hovedpersoner – Robert Pattinson har for længst vist at ’Twilight’ ikke var hans skyld. Han leverer karrierens hidtil bedste præstation, som den underkuede lærling og formidler den stigende frustration, bekymring og sindssyge til perfektion. 

Willem Dafoe, som altid er god, leverer en af årtiets bedste skuespilspræstationer i min optik. Han glider fuldstændig ubemærket ind i den gamle dialekt og man kan næsten ikke forstå, at det ikke er hans normale måde at tale på. Hans rolle er skiftevist en utroligt ucharmerende tyran og en ynkelig ensom mand, som man næsten får ondt af. Dafoe ejer alle aspekter af sin karakter. 

Begge skuespillere viser deres ekstreme vidde, men de bliver aldrig forfængelige og overspillende. De formår at være underspillede alt imens de formidler ubeskriveligt vanvid. Intet mindre end sindssygt imponerende.

Instruktør og manuskript Robert Eggers skal naturligvis også hædres. Hans manuskript (som er skrevet i samarbejde med broderen, Max Eggers) er et af årets bedste. Dialogen føles utroligt autentisk og handlingsforløbet er minimalistisk og stramt fortalt. Uden overhovedet at blive for overforklarende, får man en fornemmelse af, at man kender begge karakterer. 

Hans instruktion er ligeledes megaskarp, ligesom det var tilfældet i ’The VVitch’.

Èt punkt som vil hægte mange af, er filmens tvetydighed. Som sagt, er filmen ganske underfortalt og man vil med statsgaranti ikke fange det hele på én gang – jeg synes dog dette er en styrke. I og med, at vi er ligeså forvirrede som hovedpersonerne, ender vi næsten med at sætte os i deres sted og føle det stigende vanvid. 

Slutningen (som jeg ikke kommer konkret ind på) kan ligeledes tydes på et væld af måder – og det værdsætter jeg i en film. Den tror på, at publikum er modne og selv kan tænke. Eggers har intet behov for at presse sin morale ned i halsen på os.

Gysergenren har et blakket ry. Onde tunger hævder stadig, at det er en underlødig genre, som ikke bringer nogen kunstnerisk værdi. Folk som hævder det, er (i min optik) ikke rigtig kloge. Vi har over de sidste 10 år fået film, som dem jeg nævnte i min indledning. Alene i år har vi fået film som ’Us’, ’Midsommer’ og nu ’The Lighthouse’ – alle gysere, som prøver nye grænser og går steder hen kun få film på tværs af forskellige genrer, har forsøgt.

’The Lighthouse’ er ikke for alle. Men det er i den grad en film for mig – og jeg drømmer om verden, hvor alle film er lavet med den præcision, sans for detalje og det håndværk Robert Eggers og hans kollegaer udviser i denne film. 

Det er en af de bedste og mest opslugende film, jeg nogensinde har set i biografen og jeg glæder mig allerede til at se den igen. For første gang i min tid hos Filmsiden.dk er jeg ikke et sekund i tvivl – ’The Lighthouse’ får kæmpestore 6/6 stjerner fra mig.