Anmeldelse:

Så kom dagen, hvor filmen The Lion King i ny udgave havde premiere her i Danmark. Der er sikkert store forventninger til denne film hos mange. Derfor tænker jeg, det er let at blive skuffet.  Denne filmseer og biografgænger blev ikke skuffet.

Vi kender historien om Simba, Scar og Mufasa. Vi ved, vi skal se Simbas rejse fra barn til voksen. Vi ved, konflikten den handler om magtovertagelse. Vi ved, der er uenighed om, hvem der er den retmæssige Løvekonge af Kongeklippen og dets rige.  Vi kender sangene og musikken fra den originale version fra 1994. Vi ved, hvad de forskellige karakterer mener, når de siger og gør det ene eller det andet.

Jeg satte mig godt til rette i biografens nye stole, hvor man har mulighed for at få benene op. Nu var jeg klar til filmen. Lyset bliver slukket, musikken og chanten starter. Den smukke sang Circle of life lyder betagende – solopgangen er betagende- dyrene der løber over savannen er flotte og virkelighedstro. Hele filmen igennem er det således med den smukke natur, og dyrene der virker ægte. Det er visuelt ganske spektakulært. I sig selv er det vældig flot – for tænk engang, at teknologien kan skabe noget så virkelighedstro. Dette gjorde, at jeg som filmseer både hørte og så ting lidt anderledes i denne film end i originalen. Dette til trods for at filmen ligger meget tæt op ad originalen. Nogle gange var der nogle ting, som jeg fik med eller forstod anderledes eller bedre. For eksempel er en scene med Mufasa og Zazu taget ud. Dette gør, Mufasa fremstår en smule anderledes, og mere blot som Løvekonge og far til Simba. Så jeg oplevede ikke, man fra filmmager og historieskrivers side har villet uddybe – sætte et særligt og anderledes fokus på karaktererne. Hvorfor? Det ved vi ikke. Det er blot sådan. 

På lydsiden blev jeg dejligt overrasket. Jeg synes musik og billeder er i god harmoni. Hans Zimmer laver noget fænomenal musik.  Flere gange blev jeg rørt over den smukke musik og det pittoreske i den smukke natur. Jeg blev opløftet og opmuntret. Ved at se alt i naturen blot lever og fungerer så smukt i harmoni, og at alt er forbundet. Af en eller anden grund betyder det noget, når naturen lever og fungerer som den skal. Det være sig for mennesker og dyr.

Disney-fun var der så sandelig også plads til. Faktisk synes jeg, at Pumba og Timon er sjovere nu, hvor de er lavet i mere virkelighedstro animation. Pumba hopper skægt. Det ser netop skægt ud, nu da han er et animeret ægte vildsvin i både farve og størrelse. Timon er mere tydelig. I hvert fald for mig. Jeg synes, det er vigtigt at huske, til trods for denne mere virkelighedstro version, er det stadig en fiktiv historie og intet andet. Magien ligger i det smukke natur, dyr der taler(det er da fantasy, der vil noget) og sangene og musikken.

Jeg forlod salen med en skøn oplevelse af at være underholdt, og giver den gerne fem stjerner, da man her ikke har villet lave en version, så den fremstår som ny per se – man har villet lave en version af historien The Lion King med ny computerteknologi, som tydeligvis ikke afviger benævnelsesværdigt fra originalen. Jeg nød sangene, billederne og lille Simba. Der er noget særligt over ham som barn.