Anmeldelse:

Denne smukke portrættering af Astrid Lindgren’s unge år, bliver fortællingen om hendes første job på Tidende i Vimmerby, hvor hun bor hjemme på gården med sin familie. Man ser en ung kvinde som indeni er et lille legesygt barn, som på mange planer har svært ved at tilpasse sig den virkelighed hun står overfor, nemlig det at blive voksen. Dette kommer til udtryk meget dybt flere gange i filmen, hvilket giver den en rigtig fin fornemmelse af den rigtige Astrid. 

Filmen har også et ekstra lag som er lagt ovenpå historien, nemlig en ældre Astrid, som sidder og åbner breve fra alle de mange børn som sendte tegninger og breve til hende. Dette lag giver en naturlig balance til fortællingen igennem filmen, og det gør virkelig at man mærker hvor mange mennesker og børn som hun har rørt med sine bøger. 

At vokse op på præstegården i byen, gør at familien går i kirke hver søndag, og her ser man også den lidt utålmodige side af Astrid. Der skal ske noget, og da hun allerede tidligt havde kastet sin kærlighed på skriveriet bliver det også arbejdet hun bruger mest tid på. 

Her indleder hun en kærlighedsaffære til chefredaktøren Hr. Blomberg, som er ældre end hende, og han er på en måde med til at åbne voksenlivet op for hende. Han er selv midt i en skilsmisse, og skal tage sig af sine børn, hvor hans datter Berta er på alder med Astrid. Blomberg giver hende mere ansvar på redaktionen, men dette skal hun samtidig kombinere med at skulle hjælpe til på gården hjemme hos familien. 

Inden længe går det op for hende at hun er gravid, og da hun fortæller det til chefen, vil han giftes med hende. Her står Astrid ved sit livs første rigtige skillevej, og hun vælger at tage til Stockholm for at kunne føde i hemmelighed, samtidig med hun går på sekretærkursus. I Stockholm bliver der vendt op og ned på det hele, for hun hører om en advokat som hjælper piger i hendes situation til Danmark, hvor der også er plejefamilier at få. Samtidig med at hun skal tage stilling til alle disse ting, bliver kærligheden ikke lettere af at Blomberg’s skilsmisse bliver forpurret af ekskonen som mener han har været utro med Astrid. Derfor tager Astrid til Danmark og møder Marie, spillet af fantastiske Trine Dyrholm. 

Her begynder Astrids kamp for alvor i livet, og det er en følelsesmæssig rutsjebane som bliver fortalt på lærredet. Jeg kunne godt have brugt en kleenex et par gange.

Alba August som spiller Astrid, gør det simpelthen så godt hele vejen igennem, og hendes lille dreng Lars kaldet Lasse er en charmetrold uden lige, og han kommer med mange gode replikker undervejs man kan smile stort af. Lasse bliver spillet af den kun fem-årige Isak Lydik. 

Ældre Astrid bliver spillet af Maria Fahl-Vikander, der er mor til Alicia Vikander . 

Alt i alt en rigtig god film, som jeg helt sikkert vil se igen en Søndag på sofaen.