Bob Marley: One Love

Bob Marley starter sin sang One Love med ordene: ” One Love! One Heart! Let’s get together and feel all right”.  Musikkens reggaerytmer og sangteksten er sagtens med til at fastslå Bob Marleys musikalske ophav og personlighed. Med andre ord, hvad han kan og vil med sin musik. Titlen på filmen ‘Bob Marley: One Love’ giver på denne måde en klar og tydelig mening.  Den viser, hvor karismatisk Bob Marley var, og hvilket budskab han ønskede at videregive til sit publikum.   

Selve filmen har blikfang på en kort periode i Bob Marleys liv. Det er årene 1976 og 1977. På Jamaica er der politisk tumult og uroligheder. De største partier er ubønhørlige dumstædige, og skaber adskillelse blandt folket. På gader og stræder er fysisk vold, politi og våbenskyderier en del af den daglige trummerum. Bob Marley er ked af dette, og mener, at man må kunne skabe et bedre og fredfyldt samfund. Med hans kreative evne, filosofiske og religiøse baggrund vokser der en ide frem. Musikken og de sange han synger for folkemængden, kan være med til at skabe et mere roligere, harmonisk og forenet folk. Derfor arrangerer man koncerten ‘Smile’, som er gratis. Kort tid forinden det store event bliver Bob Marleys liv truet meget håndgribeligt, hvilket medfører fysiske skader. Dette til trods går han på scenen og optræder i en for mange uforglemmelig koncert. Kort tid efter den musikalske aften er Bob Marley nødt til at rejse fra Jamaica for at beskytte sit eget og familiens liv. Han ender i London, hvor Bob Marley & The Wailers i et musikstudie indspiller det ikoniske reggae-album ‘Exodus’.

Vinylpladen indeholder sange som ‘Jamming’, ‘Three Little Birds’, ‘Exodus’ og ‘One Love’.  Det slog mig, da jeg sad og så filmen, at sangene i allerhøjeste grad har en mening og rod i Bob Marleys egen livserfaring, så at sige. Mange af sangene er født ud af en livshændelse, som har sat sig spor i ham. Derefter finder han et passende musikalsk arrangement og ordene for at synge om det, så det giver mening for det bredere publikum. I hvert fald er der flere scener som vidner om dette. Et tydeligt eksempel er scenen i bilen med børnene. I samme åndedrag må jeg komme med en kommentar til musikken. Jeg har hørt Bob Marleys sange utallige gange, uden at dyrke og vide en masse om ham og hans musik. Sangene er velkendte, og får mig til at synge og rokke med til rytmerne. Det forholdt sig ikke anderledes denne gang. Lige så snart en af sange lød fra højtaleren i biografsalen, måtte jeg lydløst synge med. Og mine fødder og hænder fulgte stille med på rytmen. Jeg indrømmer, at musikken og sangene var det største momentum i filmen for mig.

Når jeg tænker over filmen, kan den for mange forekomme uden et ordentlig punch. Det dramatiske som hvis det var i en fiktiv historie, og som nogen vil forvente i en biopic, er fraværende. Historien har for mig en afdæmpet stil. Der mangler i visse scener større suspense og overraskelse for at gøre historien mere spændende, yderligere interessant og mere oplevelsesrig. Gør det noget? Det kan man diskutere med sine venner efter at have set filmen. Som jeg ser det, har man opnået stor akkuratesse i denne film. Det viser sig, flere af Bob Marleys familiemedlemmer har været en del af denne film. Historien lyder, at familiemedlemmerne har bidraget meget til filmens scener og dialog, som i den sidste ende giver et reelt billede af Bob Marley.  Min egen oplevelse af filmen er, at jeg fik et indblik i, hvad Bob Marley ville med sin musik, hvor reflekterende har var som person, og at han tog sit familieliv alvorligt. Dette får Kingsley Ben-Adir, som spiller Bob Marley fint frem i sit skuespil, der er solidt uden at ville efterligne og imitere ham.

For at opsummere filmens kvaliteter er det, at hovedrolleindehaver leverer et udmærket portræt af Bob Marley. Musikken taler sit tydelige og fantastiske sprog. Filmen er værd at se og et glimrende stykke underholdning. Jeg er på 4,5 stjerner og runder op til 5 ud af 6 mulige. Det gør jeg, grundet filmen giver et realistisk, dog nedtonet, syn på Bob Marley som person, og ikke mindst for den respektværdige og bemærkelsesværdige musik med et reelt budskab, som man kan lære af og er relevant.