Dune: Del 2

Endelig lander den i de danske biografer. Den længe ventede film ‘Dune: Del 2’ har premiere den 28. februar 2024. Den canadisk-franske instruktør Denis Villeneuve har lavet film som ‘Blade Runner 2049’, ‘Arrival’, ‘Sicario’ og  ‘Dune: Del 1’. Kan man lide disse film, vil ‘Dune: Del 2’ uden tvivl komme med på listen over favoritfilm af ham. Jeg kan kun anbefale, man anskaffer sig biografbillet i sin yndlingsbiograf, og giver sig selv oplevelsen af at se filmen på det store lærred. Det fortjener filmen. Det ville være synd at se filmen for første gang i hjemmebiografen.

Kort fortalt fortsætter filmen der,  hvor ‘Dune: Del 1’ stoppede. Hertug Leto Atreides er gået bort. Hans søn Paul Atreides (Timothée Chalamet) fortsætter nu sin færden gennem ørkenen på Arrakis med det særlige krydderi. Han er i selskab med Chani (Zendaya) og hendes folk fremenerne. Der opstår en romantisk forbindelse mellem dem. Paul er hurtig og lærer deres skikke og sprog. Han deltager med en hjælpende hånd og ånd i deres kamp mod Harkonnernes forsøg på magtovertagelse af krydderi-raffinaderier. Han lærer også at ride på de store sandorme. En meget vigtig ting for at kunne skabe sig respekt og leve op til navnene ‘Muad’Dib ’eller ‘Usul’. Rigerne i denne verden er ikke enige og kæmper om magten,  og det kommer til kraftige og hårdtslående kampe. Paul viser sit værd, og lever mere og mere op til tilnavnet ‘Lisan al Gaib’,  hvilket er navnet i Dune, man bruger om en messias-figur? 

Jeg sidder, som da jeg så ‘Dune: Del 1’, fuldstændig målløst imponeret over det billedsprog, man bruger til denne films historie. Der er nogle helt vidunderlige scener med fuld oversigt over ørkenlandskabet og store forsamlinger af mennesker. Der er nogle nærbilleder, som fortæller om en karakters sindstilstand og følelse. Der er nogle kampscener, som ikke kan have været nemme at filme. Så det smukke, nærmest poetiske billedsprog fortsætter i nærværende film. I den forbindelse er det værd at nævne, at ‘Dune: Del 2’ i den grad er fyldt med action, og virker mindre tung og dreven, som jeg hører, mange opfatter den første film i rækken. I min verden er ‘Dune: Del 2’ en smuk og actionfyldt space opera med vidunderlige gennemtænkte science fiction-elementer. Farvepaletten rammer plet, uanset på hvilket sted vi befinder os i historien. Det hænger sammen, og det visuelle er en fryd at opleve på det store lærred – og også musikken af Hans Zimmer er lige, som den skal være.

Jeg vil et øjeblik dvæle ved temaerne i Dune. Der er romance. Der er twist and turns i familierelationer. Tydeligvis foregår der en interstellar krig. Der er magtovertagelse og religiøs tro på en frelsende ånd eller person. Imperialismen viser sine hugtænder, og er ved at lukke sine kæber i et fast og fængslende bid. Det fik mig til at tænke, det må være svært at se for generationen, som er vokset op under og har oplevet Anden Verdenskrig. Jeg kan kun forestille mig, det muligvis skaber nogle ubehagelige tanker og eventuelle minder. For yngre generationer som umiddelbart ser filmens underholdningsværdi, håber jeg, det skaber en civiliseret debat i forståelse og godhed.

Skuespillet må jeg runde for en kort bemærkning. Uha! Austin Butler som Feyd-Rautha er skræmmende, og en karakter man kan diskutere langt og længe om. Stellan Skarsgård gør det som altid flot. Josh Brolin rammer plet som Gurney Halleck. Det samme gør Javier Barden om Stilgar. Timothée Chalamet som Paul finder et leje, hvor man ser udviklingen i karakteren. Det er flot, og skal have mange roser med på vejen. Zendaya er jeg mere reserveret over for. Mit umiddelbare indtryk er, at hun fungerer bedst i romantiske scener. I de skud hun har close up, stiller jeg mig mere spørgende over for hendes skuespil. Netop det, bliver skuespil, og det virker ikke helt naturligt. 

Så herfra kommer ‘Dune: Del 2’ med en anbefaling og får 5 ud af 6 stjerner. Det gør den for sit utroligt eminente billedsprog. Vi oplever både action- og karakterudvikling hovedpersonen. Det er super underholdning, som har potentiale til dybere debat.