Menu Luk

Vi har set - The Zone of Interest

Anmeldt af Ellen-KarinMyklebust

Filmen igennem er der leg med lys og mørke, som giver et tydeligt visuelt sprog.

 

The Zone of Interest

Det var en god ide, jeg var lykkeligt uforberedt og uvidende, da jeg sagde ja til at se og skrive om filmen ‘The Zone of Interest’. Havde jeg haft forhåndsviden, ville jeg uden tvivl have haft totalt modstand til at se den, da en sådan film hurtigt kan vække ubehag og afsky i min verden. 

Efter filmen kommer jeg til at tænke på andre krigsfilm og dokumentarer – især klippet, hvor Sir Nicholas Winton, der reddede 669 børn under Anden Verdenskrig, bliver hyldet og takket tifold – jeg bliver også mindet på tiden, vi lever i og derfor nærværende films relevans.

Hvad handler filmen så om?

Vi følger den tyske familie Höss. Manden i huset er Rudolf Höss (Christian Friedel). Han er kommandant i Auschwitz KZ- lejren. Hans hustru Hedwig Höss (Sandra Hûller) arbejder hårdt på at holde hus og have samt passe børn og hund. Især haven er hun stolt af. Den er stor og velholdt med farverige blomsterbede, flotte buske og smukke stokroser. Alt viser og fortæller hun gerne kækt om.

Alt virker idyllisk og fredfyldt. Familien virker upåvirket, trods hjemmet med den smukke have ligger klos op ad KZ-lejeren. Murens pigtråd ser faretruende ud, og man kan høre lemlæstende skrig og råb en gang imellem. Når krematoriet er i gang, er røgsøjlen sort og massiv, der som den strækker sig op mod den klare blå himmel.

Tydeligvis tager denne historie om Holocaust sit udgangspunkt i familien Hôss. Hvad der yderligere sker, må man selv i biografen for at se.  

Filmen er inspireret af romanen med titlen ‘The Zone of Interest’ skrevet af Martin Amis. Dem som kender bogen, vil opdage, at man i filmen har nedtonet temaet om spejlingen mellem samarbejdspartnere, gerningsmænd og fange. Filmen handler om en mand og hans familie, der alle i min optik er et barn af sin tid. Altså som ikke ved at komme fri af nazisternes jerngreb. Man følger blindt en ordre, og som ikke tør se sig selv i rette lys, og på den måde gøre oprør og blive fri som sig selv. Dette gør filmen utrolig stærk. Samtidig er det min opfattelse, at dette fokus skaber en film, der ikke viser, hvad der er rigtigt eller forkert eller skaber ståsted for sympati. Det gør det ikke entydigt at se dette tema fra den ene eller anden side per se.

Det visuelle er udført kunstfærdigt. Filmen igennem er der leg med lys og mørke, som giver et tydeligt visuelt sprog. Mere vil jeg ikke afsløre. Dog kan jeg nævne, at meget af det kameraet fanger, giver anledning til en diskussion om bagvedliggende symbolik. En af de sidste scener er visuelt meget fortællende. Det samme gælder lyden. Især det sidste lydspor er værd at få med sig. Det borer sig ind i tanken om eftertænksomhed og menneskelighed. I hvert fald hos mig.

I en eventuel samtale om Holocaust, giver det mig dramatiske og levende billeder bag øjenlågene. Det er et hjørne af den menneskelige historie, som giver mig dårlig smag i munden – lugtesansen får mine næsebor til at vibrere, og maven vender sig en omgang. Emnet er stadig betændt for mange og ikke lige til at diskutere. Denne film gjorde dette tema mere spiseligt, trods den uretfærdighed og umenneskelighed det hele også drejer sig om, og som er svær at ryste af sig. Det gør ‘The Zone of Interest’ til en yderst stærk film, som jeg er glad for at have set.

‘The Zone of Interest’ kommer på et tidspunkt, snart 80 år efter Anden Verdenskrig sluttede, og i disse urolige tider med ufred flere forskellige steder i verden. Det gør filmen interessant, stærk og ikke mindst til en relevant film. Den kan kun anbefales og får 6 ud af 6 mulige stjerner.

Trailer:

Titel: The Zone of Interest 

Original titel:  The Zone of Interest 

Karakter: 6 ud af 6 stjerner

Instruktør:  Jonathan Glazer

Medvirkende:  Christian Friedel, Sandra Hüller blandt flere. 

Genre: Drama, historie, krig 

Spilletid: 1t  45m

Premiere: 11. januar  2024

Ellen-Karin Myklebust

Skribent