Engang var biografen det ubestridte centrum for filmoplevelser – det hellige tempel, hvor filmelskere samledes for at hylde celluloidets magi. I dag står biograferne over for en eksistentiel krise, presset af streamingtjenester, ændrede forbrugsvaner og ikke mindst de seneste års globale pandemiske reality-tjek, som gjorde Netflix til alles nye bedste ven.

Besøgstallene har været i frit fald mange steder, især blandt de yngre generationer, som hellere vil binge serier i sofaen iført joggingbukser og med pauseknap. Mange biografer har genvundet en del af publikum efter pandemien, men ikke i samme volumen som før – og konkurrencen er ikke blevet mindre.

Streaminggiganterne – Netflix, Disney+, HBO Max og alle de andre du ikke kan huske du abonnerer på – har radikalt ændret filmbranchens dynamik. De tilbyder:

• Øjeblikkelig adgang til nyt indhold – ofte samme dag som biografpremieren (tænk: “day-and-date releases”).
• Billigere alternativer – én måned med ubegrænset streaming koster som én enkelt biografbillet, uden engang at nævne popcornmordet.
• Personlig tilpasning – algoritmer fodrer brugerne med skræddersyet indhold, mens biografen stadig tror alle vil se den nyeste superheltefilm.

Streaming har også givet filmskabere nye distributionsmuligheder, hvilket betyder, at film ikke længere skal i biografen for at blive betragtet som “seriøse.” Nogle streamingfilm vinder nu Oscars, hvilket må gøre ondt for dem, der byggede deres forretning omkring søndag kl. 19-premierer.

Biografernes udfordringer (og det er ikke bare lyden af tomme sodavandskrus)

• Prisniveauet: Mange biografoplevelser er blevet luksus. Kombinér billet, snacks og transport, og man kunne næsten have købt en måned i en streamingtjenestes evige katalog.
• Eksklusivitet er død: Før var biografen det eneste sted, man kunne se nye film. Nu? Streamingplatforme springer ofte biografen over – eller udgiver filmen samtidig online. Resultat: “Hov, den er allerede på Disney+? Nå, så ser jeg den der.”
• Manglende innovation: Biografer har i årevis leveret den samme oplevelse – mørkt rum, stor skærm, høj lyd – men uden at tilpasse sig tidens krav om oplevelse, komfort og interaktivitet.
• Generation Skærm: Yngre generationer ser film på mobilen i toget og er vant til at multi-taske mens de ser. Den lineære biografoplevelse virker for dem… gammeldags.

Fremtidsudsigter: Kan biograferne tilpasse sig eller bliver de relikvier?

Biograferne har stadig kort på hånden – især når det gælder blockbusters, sociale events og “event-cinema”. Intet streaming-setup kan konkurrere med følelsen af IMAX, surround sound og popcornspild i selskab med andre mennesker. Biografer kan vinde terræn ved:

• At skabe oplevelser, man ikke kan få hjemme: Interaktive events, luksusoplevelser, forpremierer med instruktører – ting der gør besøg værdifuldt.
• Samarbejde med streamingtjenester, fx eksklusive visninger af udvalgt indhold på det store lærred (ja, det er sket!).
• Fleksible prismodeller: Lavere priser i lavsæsoner, lojalitetsprogrammer, og måske abonnementsløsninger a la streaming.

Biografens fremtid – niche eller nødvendighed?

Biografer vil næppe uddø, men de vil formentlig blive færre, mere specialiserede og oplevelsesorienterede. Konkurrencen fra streaming er ikke et midlertidigt bump, men et strukturelt skift. Hvis biograferne vil overleve, må de redefinere deres rolle – ikke bare som filmlokation, men som kultur- og oplevelsescenter.

Ellers ender de som Blockbuster. Og lad os være ærlige – det navn er i dag mest kendt som en meme.