Menu Luk

Bodilprisen 2026: Her er de nominerede

Nu løftes sløret for, hvilke nominerede der skal dyste om de 13 prestigefyldte priser, når Danmarks ældste filmpris, Bodilprisen, i år afvikles for 79. gang ved et stort anlagt gallashow med Julie Rudbæk og Sofie Jo Kaufmanas ved roret som værter. De ikoniske mælkehvide statuetter uddeles i Folketeatret i København den 7. marts 2026, hvor Danske Filmkritikere byder velkommen til en festlig aften i hyldest til filmåret 2025.

Debutfilm dominerer årets Bodil-felt
Debuterende Zinnini Elkingtons Det andet offer er årets helt store topscorer med syv nomineringer på tværs af kategorierne, herunder Bedste film, Bedste hovedrolle (Özlem Saglanmak), Bedste birolle (Mathilde Arcel), Bedste ensemble (Özlem Saglanmak, Mathilde Arcel, Trine Dyrholm, Anders Matthesen, Olaf Johannesen, Pernille Højmark, Morten Hee Andersen, Iman Meskini), Bedste fotograf (Mia Mai Dengsø Graabæk), Bedste manuskript (Zinnini Elkington) og TV 2 Talentprisen (Jakob Strandgaard).

Lige efter med flotte fem nomineringer følger hele to film:

Pigen med nålen, der er instrueret af Magnus von Horn, er nomineret i kategorierne Bedste film, Bedste manuskript (Magnus von Horn & Line Langebek), Bedste fotograf (Michael Dymek), Bedste birolle (Trine Dyrholm) og Bedste hovedrolle (Vic Carmen Sonne).

Natasha Arthys Honey er nomineret i kategorierne Bedste film, Bedste manuskript (Natasha Arthy & Mette Eike Neerlin), Bedste birolle (Jesper Christensen), Bedste hovedrolle (Selma Sol í Dali Pape) og Bedste ensemble (Selma Sol í Dali Pape, Jesper Christensen, Simon Bennebjerg, Lene Maria Christensen, Wilhelm David Lumholt Hakesberg, Sidsel Boel Kruse) og Bedste film. Det er et særsyn, at en familiefilm løber med så mange nomineringer.

  • Det andet offer
  • Hjem kære hjem
  • Honey
  • Min evige sommer
  • Pigen med nålen
  • Ensom i Tokyo (Instruktør: Kaspar Astrup Schröder)
  • Mr. Nobody Against Putin (Instruktør: David Borenstein, co-instruktør: Pavel Talankin)
  • Mors drenge (Instruktør: Jesper Dalgaard)
  • Testamentet II – Faderen, sønnerne og helligånden (Instruktør: Christian Sønderby Jepsen)
  • Walls – akinni inuk (Instruktør: Nina Paninnguaq Skydsbjerg & Sofie Rørdam)
  • Dar Salim, Herkules falder
  • Freja Klint Sandberg, Ingen kære mor
  • Jette Søndergaard, Hjem kære hjem
  • Kaya Toft Loholt, Min evige sommer
  • Özlem Saglanmak, Det andet offer
  • Selma Sol í Dali Pape, Honey
  • Vic Carmen Sonne, Pigen med nålen
  • Ann Eleonora Jørgensen, Kærlighedens gerninger
  • Birthe Neumann, Ingen kære mor
  • Jesper Christensen, Honey
  • Lars Brygmann, Det nye år
  • Maria Rossing, Min evige sommer
  • Mathilde Arcel, Det andet offer
  • Trine Dyrholm, Pigen med nålen
  • Den sidste viking (Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Sofie Gråbøl, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Nicolas Bro, Søren Malling & Kardo Razzazi)
  • Det andet offer (Özlem Saglanmak, Mathilde Arcel, Trine Dyrholm, Anders Matthesen, Olaf Johannesen, Pernille Højmark, Morten Hee Andersen & Iman Meskini)
  • Det nye år (Tuva Novotny, Anders W. Berthelsen, Birgitte Hjort Sørensen, Christian Tafdrup, Lars Brygmann, Daniel Ørum-Hansen & Nikoline Rohold)
  • Honey (Selma Sol í Dali Pape, Jesper Christensen, Simon Bennebjerg, Lene Maria Christensen, Wilhelm David Lumholt Hakesberg & Sidsel Boel Kruse)
  • Ingen kære mor (Freja Klint Sandberg, Lene Maria Christensen & Birthe Neumann)
  • Jacob Møller, Kærlighedens gerninger
  • Mia Mai Dengsø Graabæk, Det andet offer
  • Michael Dymek, Pigen med nålen
  • Zinnini Elkington, Det andet offer
  • Jakob Weis, Det nye år
  • Frelle Petersen, Hjem kære hjem
  • Natasha Arthy og Mette Eike Neerlin, Honey
  • Magnus von Horn og Line Langebek, Pigen med nålen
  • Emma Lagrelius, klipper, Min evige sommer og Det sidste paradis på jord
  • Jakob Strandgaard, lyddesigner, Det andet offer
  • Mathias Broe, instruktør, Sauna
  • Sámal A. Hansen, skuespiller, Det sidste paradis på jord
  • Signe Krab Nyman, production designer, Sauna og Kærlighedens gerninger
  • A Real Pain
  • Babygirl
  • One Battle After Another
  • Sorry, Baby
  • The Brutalist
  • Drømme
  • Flow
  • I’m Still Here
  • Kærlighed
  • The Love That Remains

Der uddeles i alt 13 statuetter under kategorierne: Bedste film, Bedste hovedrolle, Bedste birolle, Bedste ensemble, Bedste dokumentar, Bedste engelsksprogede film, Bedste ikke-engelsksprogede film, Bedste fotograf, Bedste manuskript, TV 2 Talentprisen, Æres-Bodil, Sær-Bodil og Bahs-prisen.

Den ikoniske Bodil-statuette uddeles for 79. gang d. 7. marts på Folketeatret. Foto: Anna Maria Morsél Carlsen.

Om Bodilprisen
Opkaldt efter to ikoniske skuespillerinder i dansk film, Bodil Ipsen og Bodil Kjer, har Bodilprisen siden 1948 været et fast pejlemærke i dansk filmkultur. Med den elegante mælkehvide Bodil-statuette som symbol, hylder prisen hvert år fremstående filmkunst. Bodilprisen er Danmarks ældste filmpris og uddeles af Danske Filmkritikere.

Den årlige gallafest, hvor priserne bliver uddelt, har år efter år samlet filmbranchens skarpeste talenter og fejret de mest bemærkelsesværdige præstationer inden for dansk og international filmkunst. Når Bodilprisen den 7. marts 2026 afholdes for 79. gang i Folketeatret, videreføres den historiske udvikling med sidste års indførelse af kønsneutrale priser.