Bodilprisen 2026: Her er vinderne
Aftenens hyppigste gæst på scenen blev Zinnini Elkingtons debutfilm Det andet offer, der fik hele tre priser med hjem, herunder for Bedste film og Bedste hovedrolle. Jesper Christensen blev tildelt årets Æres-Bodil for sit uomgængelige, mangeårige virke i både danske og internationale film, mens årets Sær-Bodil gik til den grønlandske filmbranche, der har markeret sig særligt stærkt i 2025 bl.a. med etableringen af Det Grønlandske Filminstitut.
For 79. gang samlede Danske Filmkritikere hele den danske filmbranche til Bodilfest, hvor værterne Julie Rudbæk og Sofie Jo Kaufmanas styrede slagets gang på Folketeatret i København. I år modtog fem forskellige danske spillefilm priser, da de eftertragtede 13 statuetter blev uddelt. Aftenens hovedpris Bedste film gik til det nervepirrende hospitalsdrama Det andet offer, der er instrueret og skrevet af debutanten Zinnini Elkington.
Et af aftenens mest bevægende øjeblikke indtraf, da Jesper Christensen modtog årets Æres-Bodil. Gennem årtier har han været en af dansk films mest markante skuespillere, og han er samtidig den mest vindende mandlige skuespiller i Bodilprisens historie med fem statuetter i banken. Med sin præcision, sit nærvær og sin kompromisløse integritet har han fra Hærværk og Barbara til Bænken, Drabet, De forbandede år og sidste års Honey banet vejen og spillet en nøglerolle for dansk film – en rolle som Danske Filmkritikere altså hædrede med den prestigefyldte ærespris.
For sin præstation i Pigen med nålen hjemtog Trine Dyrholm prisen for Bedste birolle og udbyggede sin egen rekord med karrierens ottende Bodil – hun kan fortsat kalde sig den mest Bodil-vindende skuespiller nogensinde. Instruktør Frelle Petersen vandt desuden sin tredje Bodil. Hans sidste film i hjemstavnstrilogien, Hjem kære hjem, vandt således for Bedste manuskript.
Årets deltagere – De fem par er:
May & Jens – Lilla hold
Skuespiller May Lifschitz rejser med sin forlovede Jens Lund. De er vidt forskellige: Mays sydamerikanske rødder giver hende energi og gå‑på‑mod, mens Jens’ jyske ophav giver ro og stabilitet. Efter mange år sammen håber de at opdage nye sider af hinanden på rejsen.
Bodilvindere filmåret 2025
- Bedste film: Det andet offer
- Bedste hovedrolle: Özlem Saglanmak, Det andet offer
- Bedste birolle: Trine Dyrholm, Pigen med nålen
- Bedste ensemble: Den sidste viking
- Bedste dokumentar: Mr. Nobody Against Putin
- Bedste engelsksprogede film: One Battle After Another
- Bedste ikke-engelsksprogede film: Drømme (Kærlighed) (Sex)
- Bedste Fotograf: Michal Dymek, Pigen med nålen
- Bedste Manuskript: Frelle Petersen, Hjem kære hjem
- Æres-Bodil: Jesper Christensen
- Sær-Bodil: Den grønlandske filmbranche
- Bahs Prisen: Josefine Else Larsen, Det andet offer
- TV 2 Talentprisen: Mathias Broe, Sauna
“Bodil” er kritikernes filmpris. Fra 1948 til i dag har Danske Filmkritikere, som samler dagspressens filmskribenter uddelt “Bodil”-priser til dansk og udenlandsk film. “Bodil” er uafhængig af kommercielle interesser og fungerer som en pejling af hvilke film og skuespillere, kritikerstanden opfatter som mest prisværdige.