Menu Luk

Brendan Fraser får 6 minutters lang ovation

Fra Hollywoods og publikums darling, til en nedslående mand, til hele Hollywoods hval og publikums favorit.

Det er ikke meget vi har set eller hørt til Brendan Fraser på det store lærred i en lang periode. Han var praktisk talt ikke længere at finde i Hollywood, men nu tager han de første skridt på vej tilbage, og efterhånden er han allerede en af de mest elskede mænd i Hollywood – igen. I hans storhedstid, var han ekstrem populær, med titler som blandet ’The Mummy’, ’Crash’ og ’George of the Jungle’. Sidenhen er der sket meget i Frasers liv, men publikums kærlighed har altid holdt ved. Snart er han aktuel i filmen ’The Whale’, som han netop har fået en 6 minutters lang stående klapsalve for. Der begynder også være kampagner og snak om en Oscar-statuette.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Hvorfor forsvandt Brendan Fraser?

I 1997 udkom megahittet ’George of the Jungle’ som straks gjorde Brendan Fraser til en af de mest sexede mænd i Hollywood. I 1999 udkom nok hans største succes ’The Mummy’, og med efterfølgeren ’The Mummy Returns’ som udkom i 2001, var Fraser på toppen af sin karriere. Men kort før premieren på ’Looney Tunes: Back in Action’ i 2003, skete der noget, som ændrede hele Frasers liv. Tidligere direktør for HF PA (red. The Hollywod Foreign Press Association), Philip Berk, skulle, ifølge Brendan Fraser, have haft raget Fraser på numsen og gjort andre ubehagelige bevægelser med sine fingre på hans numse. Philip Berk har selv afvist de voldsomme beskyldninger, og har sagt at han blot gav et lettere klem i Frasers ene balle. Denne oplevelse gjorde, at Fraser kom i en ond spiral af depression. Oplevelsen han havde været udsat for, og den modarbejdelse der var mod hans beskyldninger, ødelagde hele hans selvbillede og derfor trak han sig mere og mere fra branchen. Oveni det, blev han også ”blacklisted” af HF PA, og blev derfor sjældent inviteret med til arrangementer som ’Golden Globes’. Frem til 2008 havde Fraser næsten trukket sig helt ud, men så begyndte der også at komme lidt gang i den igen. Med titlerne ’The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor’ og ’Journey to the Center og the Earth’, som tilsammen indtjente mere end 640 millioner dollars, skulle man tro at Brendan Fraser på vej tilbage i topform. Tværtimod. 

Efter den tredje ’Mummy’-film, var Frasers krop så ødelagt, at han under optagelserne blev tapet op, og have is over det hele for, at tage de værste smerter og hævelser på kroppen. Hans krop gav nærmest op, og måtte igennem flere operationer. Fraser rendte ind og ud af hospitaler i omkring 7 år, for at pleje hans krop og hans helbred. I 2013 havde Fraser ikke længere råd til at betale børnebidrag på 900.000 dollars om året, grundet hans mange store regninger til sundhedsvæsnet for hans medicin og operationer, samt manglen på skuespilroller, som kunne betale en ordentlig løn. Så når Fraser ikke var inde og ude af hospitaler, sad han i familieretten med et håb om at få reduceret sin udgift. Siden da har Fraser langsomt prøvet at kæmpe sig tilbage til sin status som hovedrollemateriale. 

Mange superheltefans var rigtig glade for hans casting som superskurken ’Firefly’, som skulle optræde i DCs ’Batgirl’-film, der ellers var sat til at premiere i 2022. Men i august kom det desværre frem, grundet sammenlægningen mellem Warner Bros. og Discovery, gjorde at der var en skattefordel ved ikke at udgive denne film, og derfor kommer den, ifølge dem selv, aldrig nogensinde til at blive udgivet. Ligegyldigt, om optagelserne var færdige og at ved flere testvisninger har fået store roser med vejen. Endnu en gang, ser det ud til ikke at gå Frasers vej. Dog ser det ud til, at solen alligevel begynder at skinne på Fraser. Frasers næste store film ’The Whale’ har netop været fremvist under Venezia 79, og her fik han en seks-minutters langt stående bifald fra hele salen. I videoen kan man tydelig se en rørt Brendan Fraser, som til at starte med, lige skal forstå det hele og sluge oplevelsen. Se videoen højere oppe i artiklen.

The Whale

Fra Darren Aronofsky kommer ’The Whale’, historien om en tilbagetrukken engelsklærer, der lever med svær fedme, og som forsøger at genoprette forbindelsen til sin fraseparerede teenagedatter for en sidste chance for forløsning. Med Brendan Fraser i hovedrollen og baseret på det roste stykke af Samuel D. Hunter.

Instruktør: Darren Aronofsky.

Medvirkende: Brendan Fraser, Sadie Sink, Hong Chau, Ty Simpkins og Samantha Morton blandt andre.