Menu Luk

'Speak No Evil' på vej i en amerikanske udgave

‘Speak No Evil’ handler om et dansk par, der besøger et hollandsk par i deres hjemland. Og herfra tager tingene en ubehagelig drejning. Det vides endnu ikke, hvilke roller som McAvoy og Davis præcist skal indtage.

I første omgang blev det afsløret, at X-Men-stjernen James McAvoy skulle indtage den ene af de mandlige hovedroller. Nu er den kvindelige modpart så fundet. Det skriver Deadline.

Det bliver Hollywood-stjernen Mackenzie Davis, der har et CV som bl.a. tæller Blade Runner 2049 og Terminator: Dark Fate samt en hovedrolle i serien ‘Halt and Catch Fire’.

Filmen er instrueret og skrevet af danske Christian Tafdrup i samarbejde med hans bror, Mads Tafdrup. I den amerikanske version er det James Watkins, der har overtaget styrepinden, mens Tafdrup fungerer som executive producer.

Watkins er bl.a. kendt for gyserne Eden Lake og The Woman in Black. Han er altså med andre ord en mand, der kan få os til at gyse!

Den amerikanske udgave af ‘Speak No Evil’ er sat til at få premiere i august 2024

Kilde: Kino.dk