Der var især hæder til "Huset", "Apolonia, Apolonia" og "Bastarden", da årets Robert-priser blev uddelt.
Den danske film- og tv-branche fejrede sig selv og hinanden til uddelingen af Robert Prisen 2024 i Tivoli Hotel & Congress Center lørdag.
Prisen, som svarer til den amerikanske Oscar-uddeling, bliver uddelt af Danmarks Filmakademi en gang om året. Det er de over 2900 medlemmer, der indstiller hvilke film, tv-serier og fagfolk, der skal nomineres, ligesom de i sidste ende stemmer om, hvem der skal modtage priserne.
I filmkategorierne var der flest priser til Nikolaj Arcels storfilm, Bastarden, med Mads Mikkelsen – sidstnævnte vandt også prisen for bedste mandlige hovedrolle.
Samtidig var der hæder til bl.a. dokumentarfilmen Apolonia, Apolonia, dramaet Ustyrlig og kammerspillet Toves værelse, hvor Paprika Steen modtog prisen for bedste kvindelige hovedrolle.
Årets danske spillefilm: Bastarden
Årets instruktør: Lea Glob for Apolonia, Apolonia
Årets kvindelige hovedrolle: Paprika Steen for Toves værelse
Årets mandlige hovedrolle: Mads Mikkelsen for Bastarden
Årets kvindelige birolle: Jessica Dinnage for Ustyrlig
Årets mandlige birolle: Simon Bennebjerg for Bastarden
Publikumsprisen: Bastarden
Årets tv-serie: Huset
Årets korte tv-serie: Killjoy
Årets kvindelige hovedrolle i tv-serie: Sofie Gråbøl for Huset
Årets mandlige hovedrolle i tv-serie: David Dencik for Huset
Årets kvindelige birolle i tv-serie: Laura Christensen for Huset
Årets originale manuskript: Malou Reymann og Sara Isabella Jønsson for Ustyrlig
Årets adapterede manuskript: Anders Thomas Jensen for Bastarden
Årets børne- og ungdomsfilm: Det store glitch/Paradisets børn
Årets dokumentarfilm: Apolonia, Apolonia
Årets kortfilm – fiktion/animation: Et eksempel: Dem på gulvet
Årets kortfilm – dokumentar: Dagen jeg døde
Årets fotograf: Rasmus Videbæk for Bastarden
Årets klipper: Andreas Bøggild Monies og Thor Ochsner for Apolonia, Apolonia
Årets sminkør: Sabine Schumann for Bastarden
Årets sounddesigner: Anna Zamecka-Wójcik for Apolonia, Apolonia
Årets visuelle effekter: Alexander Schepelern for Bastarden
Årets kostumedesigner: Dronning Margrethe 2. for Ehrengard: Forførelsens kunst
Årets scenograf: Jette Lehmann for Bastarden
Årets score: Jonas Struck for Apolonia, Apolonia
Årets originale sang: Lasse Dein, Christian Grinderslev og Slwmo for ’Så ved man, hvad man får’ fra Meter i sekundet
Årets engelsksprogede spillefilm: Oppenheimer
Åretsikke-engelsksprogede spillefilm: Close
Æres-Robert: Marianne Moritzen
Ib-prisen: Sara Stockmann