Lilya 4-ever laver knuder i maven. Faktisk føles ens mave som en boksepude, der tildeles det ene slag efter det andet igennem hele filmen. Udgivet i 2002 fortæller filmen om den chokerende realitet bag nutidens slaveri og sexarbejde – og desværre er der en grund til, at filmen er så realistisk og så forfærdelig.

Jeg glemmer aldrig første gang jeg så Lilya 4-ever. Jeg blev nødt til at sætte filmen på pause flere gange – ikke fordi filmen var for dårlig, men simpelthen fordi jeg fik det for dårligt. Filmen fangede mig og satte sig fast i mit sind. Den gjorde et kæmpe indtryk. Et indtryk, der har sat sig for evigt.

Lilya 4-ever

Filmens protagonist er den 16-årige Lilya, som bor i en unavngiven tidligere sovjetisk republik, hvor hun går i skole. Hverdagen er dog hårdere end de flestes, for Lilyas mor har planer om at tage med sin kæreste til USA. Da planen bliver en realitet, efterlader hun Lilya – for evigt – hos mosteren, og her skal Lilya nu forsøge at skabe en ny hverdag.

Lilya prøver at leve et normalt teenageliv og går en dag i byen med sin bedste veninde Natasha. Natasha vil tjene penge ved at sælge sin krop og opfordrer Lilya til at gøre det sammen, men Lilya takker dog nej. Nogle dage senere finder Natashas far de penge, Natasha har tjent under byturen, men Natasha lyver og fortæller faren, at det er Lilyas penge – at det er Lilya, der har prostitueret sig selv. Rygtet spreder sig overalt på skolen, og Lilyas omdømme er ødelagt. Senere bliver Lilya voldtaget af en gruppe drenge, hun kender fra skolen. 

Selvom Lilyas liv er fuld af kaos finder hun alligevel en enkelt ven – en yngre dreng ved navn Volodya, der bliver fysisk misbrugt af sin alkoholiske far og derfor er depressiv og fuld af selvmordstanker. Lilya møder også en mand ved navn Andrei, som bliver hendes kæreste. Som nyforelskede er alt godt, og Andrei overbeviser Lilya om at tage med ham til Sverige. Her kan de få et bedre liv med lejlighed og job, og den tanke er mere end Lilya kan stå for, så derfor takker hun ja til tilbuddet. På vej til lufthavnen giver Andrei Lilya et falsk pas og fortæller, at hun nu hedder Katya. Han fortæller også, at han ikke kan tage samme fly som Lilya, da han er nødt til at se sin døende bedstemor en sidste gang, inden han flytter. Han lover, at han vil komme senere, og han har sørget for, at hans chef vil stå klar i Sverige til at tage imod Lilya og give hende et arbejde. Da Lilya ankommer til Sverige, er der ganske rigtig en til at modtage hende, men han har ingen hensigter om at skaffe hende et ordentligt job. I stedet tager han hende hen til en lejlighed, hvor han låser hende inde. Næste morgen vender han tilbage og voldtager Lilya. Lilya er nu fanget og tvangsprostitueres til en lang række kunder.

I mellemtiden har vennen Volodya ulykkeligvis dræbt sig selv med en overdosis af piller, og selvom Lilya ikke ved dette, har hun set ham flere gange i drømmevisioner, hvor han har englevinger. Her fortæller han Lilya, at han ville ønske, at han ikke havde begået selvmord, og at Lilya aldrig var taget afsted. Volodya giver Lilya en gave: Hele verden. Men hun takker nej, fordi verden er et grusomt og forfærdeligt sted. 

En dag glemmer manden, der ruffer Lilya, at låse døren, og Lilya ser sit snit til at løbe væk. Under flugten ser hun en politibetjent og bliver meget bange, da alfonsen har fortalt hende, at han betaler politiet, og at de vil slå hende ihjel. Skrækslagen løber hun videre hen til en bro over en motorvej, hvor hun springer ud og dræber sig selv.

Fortællingen er så hjerteknusende, at man skulle tro, den ikke var sand. Men det er den – desværre.

Danguolė Rasalaitė 4-ever

Filmens instruktør Lukas Moodysson blev inspireret af Danguolė Rasalaitės historie og skæbne. Danguolė blev født i Kaunas, Litauen, hvor hun tidligt i livet blev misbrugt af sin mor og far. Faren fik en livstidsdom – det vides ikke hvorfor – og moren flyttede til USA med kæresten, da Danguolė var 14 år gammel. Danguolė og hendes søster blev efterladt i Litauen hos mormoren og et halvt år senere, afskrev moren sig ansvaret for børnene. Søsteren flyttede senere til Tyskland.

Danguolė var fyldt 16 år, da hun fortalte sin mormor, at hun havde fået en kæreste. Sammen ville de tage til Sverige og arbejde på en grønsagsgård. Hun fik et falsk pas og ankom i Arlöv, hvor hun blev låst inde i en lille lejlighed af en mand, hun har refereret til som ”russeren”. Her fik hun at vide, at hun skyldte 20.000 SEK for rejsen og det falske pas og derfor var nødt til at prostituere sig selv. Hun flygtede fra lejligheden gennem et vindue og mødte en makedoner, der foregav at ville hjælpe hende, men endte med sammen med hans venner at voldtage hende. Hun flygtede igen, og i frygt for at blive arresteret for prostitution og besiddelse af ulovligt pas, opsøgte hun ikke hjælp fra politiet. Hun endte med at begå selvmord, da hun sprang ud fra en motorvejsbro og døde tre dage senere på hospitalet i en alder af blot 16 år.

På sig havde Danguolė et telefonnummer på et stykke papir, og ud fra dette nummer kunne politiet spore sig frem til lejligheden, hvor hun var blevet holdt fange. Her fandt de tre breve, Danguolė havde skrevet til sine tætte venner, og det var på den måde, at Danguolės historie kom frem i lyset. I lejligheden fandt politiet også to andre piger – en af dem var kun 13 år gammel.

En mand ved navn Giedrius havde handlet, voldtaget og holdt Danguolė til fange. Men han blev aldrig retsforfulgt, da han gik under jorden. En anden russer fortalte, at han havde fragtet Danguolė fra Litauen til Sverige, men at han ikke viste, at hun blev tvunget ind i en ond cirkel af rufferi. Manden blev også sat fri. Der var således ikke nogen, der endte med at blive holdt ansvarlige for Danguolės skæbne.

Hvorfor er Lilya 4-ever så vigtig?

Lilya 4-ever er en ufatteligt sørgelig og tragisk film, men også en meget vigtig film. Den manifesterer en evig påmindelse om tragedien bag sexslaveri i nutidens verden. Filmen er blevet brugt i UNICEF- og End Child Prosecution-kampagner, og den svenske dronning Silvia Sommerlath holdt en tale om Danguolė i 2006.

Gennem Danguolė og Lilyas historier ønskede Lukas Moodysson at skabe opmærksomhed på menneskesmugling og sexslaveri og samtidig sende en opfordring til alle lande om at følge Sveriges eksempel i lovgivning mod rufferi.

En ting er i hvert fald sikker: Filmen gjorde et indtryk på mig, og den vil gøre et indtryk på dig. Filmen er vigtig, og den vil være vigtig 4-ever.