Hvem husker ikke søstrene Ingalls løbe ned ad bakken på engen til lys og munter musik. I den nye version af serien er musikken mørkere og mere stemningsfuld.
Calle Málaga er en rørende, smuk og dybt menneskelig film, der både hylder et levet liv og udfordrer de strukturer, der forsøger at begrænse det. Den er en kærlighedserklæring til Tangier, til kvindelig styrke og til de små fællesskaber, der holder os oppe, når livet gør ondt.
Filmen har stor underholdningsværdi. Det er en munter tone, med en vis dybde bag ved. Skuespillerne gør det flot og opretholder en fin skuespilkemi filmen igennem
The Death of Robin Hood er en mørk og kompromisløs afklædning af en af folkeeventyrets mest romantiserede figurer. Hugh Jackman spiller en slidt Robin Hood, der ikke længere kan bære sin egen legende – og filmen gør sig umage for at vise, hvor langt der egentlig er mellem myten om helten og det menneske, der er tilbage. Her er ingen grønklædt frelser, ingen lystige svende og ingen romantiserede heltedåd. Kun en aldrende fredløs, der vakler rundt i et mudret Nordirland og venter på at nå døden.
Spielberg har skabt en virkelighedsnær science fiction‑thriller, der aldrig tipper over i det surrealistiske. Tværtimod føles den foruroligende plausibel. Det er en film om sandhed, kontrol og de historier, vi bliver fodret med – og dem, vi ikke får lov at høre. Der bliver antydet en 79 år lang skræmmekampagne. Måske er det en kommentar til hans egen alder. Måske er det bare Spielberg, der blinker til os.
Masters of the Universe er endnu et bud på at bringe Mattels ikoniske legetøjsunivers til en filmsucces, og med denne live‑action‑udgave er det svært at forestille sig andet end, at filmen bliver en kæmpe succes. Den rammer en perfekt balance mellem nostalgi, humor og den slags retro vibe, der bare fungerer og binder hele universet sammen.
Pigen uden navn er et drama om identitetens pris og om længslen efter at høre til – et portræt af en kvinde, der må konfrontere det liv, hun forlod, for at finde ud af, hvem hun egentlig er.
En underholdende, men lidt for sikker overlevelsesfilm, der holder dig fanget undervejs, men ikke overrasker, når det virkelig gælder.
Scorsese tilhører, i sammenligning med vennerne George Lucas og Steven Spielberg, mere art-house og de mere smalle film fremfor ren popcorn-underholdning, hvilket han dog senere kan argumenteres at have bevæget sig mere i retning imod. Taxi Driver blev filmen, som satte Scorsese på Hollywoods stjernehimmel.
Eleanors sandhed er en film om bedrag, ja — men endnu mere om det desperate behov for at blive set. Om venskab på tværs af generationer. Om sorgens efterdønninger. Og om en kvinde, der i en alder af 94 stadig forsøger at finde ud af, hvem hun er.