Menu Luk

Filmsiden interviewer:
Julie Annlie​

Medierne har i december måned fulgt det unge fynske filmtalent Julie Annlie, som allerede af en alder af bare 16 år, vundet flere internationale filmpriser.
Fx har hendes kortfilm DØREN TIL SOLEN (THE DOOR TO THE SUN) har allerede vundet på fem udenlandske filmfestivaler.

Hvor har du interesse fra fim fra?

Jeg ved det faktisk ikke. Det startede, da jeg var omkring 11-12 år. Jeg lånte min fars lille videokamera, og rendte rundt i vores baghave og filmede. Tit, blev det min søster som stod for skud i disse eksperimenter. Vi filmede alle mulige ting. Musikvideoer, små sketches og kortfilm. Jeg har også altid fundet det interessant at klippe film. Jeg fandt alle mulige klip fra Youtube, og klippede dem sammen. Det var tit noget med bandet Muse, kan jeg huske. De var mit yndlingsband på det tidspunkt. Så voksede det jo bare. I konfirmationsgave fik jeg så mit eget kamera, som jeg havde ønsket mig vildt længe. Det er stadig det kamera, jeg bruger i dag.

Hvilke film har gjort indtryk på dig. Er der film / genre du er særlig glad for?

Jeg er meget fascineret af hvordan mennesker tænker, og hvordan vi reagerer i forskellige situationer. Fx når man bliver udsat for ekstreme forhold. Og det synes jeg at sådan nogle film som Festen, Shutter Island, og Melancholia The Awakening, viser virkelig smukt. For mig, er det nogle virkelig gennemførte film, hvor mennesket virkelig træder i karakterer, viser sit sande jeg, og man kommer helt ind under huden på dem. Men det er bare nogle få eksempler. Der findes så mange dejlige film!

Hvor får du dine ideer og inspiration fra til dine film? Er det fra film, hverdagen, dit eget liv eller er der en speciel instruktør, du får din inspiration fra?

Det kan være lige fra personligheder jeg møder til situationer. Jeg vil sige, at det dog nok oftest er fornemmelser eller følelser jeg støder på midt i tilstedeværelsen, som inspirerer mig. Jeg må indrømme, det tit er tidspunkter jeg har det svært på, hvor at jeg er mest tilbøjelig til nye ideer. Det er som om, at det bare åbner alle lukkede døre i ens sind.

Du går i gymnasium, så hvor meget tid bruger du på at lave film?

Læs også:  Filmsiden interviewer: Kristian Håskjold

Det er nok ikke nogen stor overraskelse, at det meste af min tid, bliver brugt på gymnasiet lige i øjeblikket, og det kan også nogen gange være svært, at nå alt det man gerne vil.
Men jeg vil altid vælge film som min førsteprioritet, når mulighederne byder sig.

Du har lagt nogle Musikvideoer op på din hjemmeside. Vil du gerne instruere musikvideoer?

Jeg vil meget gerne instruere musikvideoer! Jeg kan rigtig godt lide konceptet, måske også fordi at det er udfordrende, at skulle fortælle en lille historie, på bare få minutter, som jo selvfølgelig skal sammenklinge med stemningen og budskabet i musikken. Det er jo en kunstart i sig selv, og den vil jeg gerne udforske noget mere.

Hvem spiller med i dine film. Er det alle nogen du kender. Er det svært for dig at få dem til at spille med i dine film?

Faktisk er de fleste skuespillerne fra Døren til Solen, alle fra min efterskoleårgang. Jeg optog nemlig Døren til solen, imens jeg gik på efterskole, og der har gjort produktionens muligheder meget begrænsede i forhold til tiden og skuespillerne, for vi kunne blandt andet kun optage i weekenderne. Men jeg synes vi klarede det meget godt i forhold til, at hovedpersonen i filmen aldrig havde spillet skuespil før. Jeg er stolt af dem alle sammen. Søsteren i filmen, er faktisk min rigtige søster.

Hvilke danske skuespillere ser du gerne spille med i dine kommende produktioner?

Uha, den var faktisk svær. Det er jo rigtig mange dejlige, danske skuespillere, som kunne være interessante at arbejde med, men nye skuespillere kommer jo til hele tiden, jeg tror ærlig talt først jeg ved hvem jeg vil have med, når filmens historie er på plads. Nogen skaber film til skuespillerne, men jeg synes skuespillerne skal være skabt til filmen.

Hvad er den ultimative drøm for dig. En Oscar eller en Emmy? Eller er det bare at kunne leve af at lave film.

Selvfølgelig er anerkendelse en del af det, men jeg tror, at det er bestræbelsen efter at finde ud af hvem man egentlig er, og hvad meningen er med det hele. Det prøver man så at udtrykke med nogle små følelser i film. Drømmen er jo også, at kunne leve af det jeg elsker. Det kunne være noget af det største.

Læs også:  Filmsiden interviewer: Nikolaj Coster-Waldau og Gwendoline Christie​

THE DOOR TO THE SUN handler om Frederik, der er forelsket i en pige (Mathilde) i hans drømme. Du citerer Michael Strunge. Er det ham der har inspireret dig for denne film. Fortæl hvad dit budskab er med denne film.

Det er ret sjovt, for jeg havde den her halvfærdige ide til en kortfilm, og da jeg fandt Michael Strunges digt, fuldførte det bare historien. De to ting smeltede bare sammen til noget smukt.
Den handler om at finde sin identitet, om at finde ud af hvor man hører til. Det kan nok fortolkes på flere måder, men budskabet er, at man selv bestemmer over sit eget liv, og man selv kan afgøre hvad ens virkelighed er.

Skal der være et budskab i en film for den er god, eller skal man bare være godt underholdt?

Jeg tror på at et budskab i en film, skaber retningslinjer og den røde tråd for filmens historie. Hvis der ikke er noget budskab, tænker jeg, at filmen hurtigt kan blive uinteressant og det bliver meningsløst, hvis der ikke er et formål med filmen, både for filmskaberen, men især også for publikum.

Har du haft opbakning til dine projekter, og har du stødt på den danske jantelov i forbindelse med dine projekter.

I forhold til hvor meget anerkendelse og opbakning jeg indtil videre har fået, vil jeg ikke sige, at det har været et problem.

Fortæl om dine omgivelsers reaktioner, da du fortalte du ville lave disse film og sende dem ind til konkurrencer?

Min efterskole synes det var spændende, og mange ville gerne være med. Jeg tror egentlig ikke at de kunne forstå det. Det var først, da de fleste fandt ud af, hvor hårdt det egentlig er at lave film, at folk sprang fra. Vi havde også lidt udskiftende tonemestre, kan jeg huske. Jeg tror ikke rigtig nogen tvivlede på projektet. Det var nok mest mig selv. For det var virkelig hårdt nogle gange, og på et tidspunkt, vidste jeg faktisk ikke, om jeg kunne gennemføre det.

Hvad laver du om 20 år?

Jeg tror det er lidt svært at sætte ord på, når man ikke en gang har levet sine tyve år endnu. Men forhåbentlig laver jeg stadig film på det tidspunkt.