Filmens lange vej fra den originale Mad Max fra 1979 er tydelig, som både kan ses på budgettet, men også på tonen i filmen, da vi her er mere over i Hollywood-eventyrfilm.

Filmen starter imponerende ud med en kampscene i ”Tordenkuplen” (som figurer i filmens titel), hvor Max må deltage i en gladiator-lignende kamp til døden mod den ene del af et makkerpar Master, som styrer den ildelugtende Bartertown. Her holder karakteren Aunty Entity spillet af Tina Turner også holder til og bliver en alliereret til Max.

Men plottet virker derefter noget ufokuseret og står mindre skarpt end sin forgænger.

Det er oplagt at drage en parallel til Star Wars: Return of the Jedi (1983), da der, ligesom i den tredje film i Star Wars-trilogien, i denne afsluttende film i trilogien forekommer nogle karakterer, der minder om de små Ewok-bamsebjørne, nemlig en flok børn, som kan medvirke til en dels ”nuttetheds”-faktor, men også for visse fans kan skabe en irritation, da de synes, at der går børnefilm i den. Den flok forældreløse børn, som lever vildt ude i naturen vækker desuden mindelser om ”De glemte drenge” fra Peter Pan.

Et måske lidt for ufokuseret manuskript med ”poppede” elementer i form af medvirken fra Tina Turner samt børn har måske gjort denne film til et mindre velanset kapitel i Mad Max-sagaen, selvom den indtjente fint med penge i biograferne.

Der skulle gå yderligere 30 år, før den næste film i Mad Max-universet skulle se dagens lys…