Sæson 5 får premiere i tre dele fra den 27. november 2025
Netflix har offentliggjort nye billeder og den officielle teaser for den femte og sidste sæson af Stranger Things. Det blev samtidig afsløret, at sæson 5 får premiere i tre dele, hvor del 1 får premiere den 27. november 2025 – efterfulgt af del 2 den 26. december og finalen den 1. januar 2026.
Om Stranger Things sæson 5:
Efteråret 1987. Hawkins er mærket af åbningen af porten til Vrangsiden, og vores helte er optændt af ét enkelt mål: at finde og dræbe Vecna. Men han er væk – man ved ikke, hvor han er, og hvilke planer han har. Myndighederne har gjort deres mission mere besværlig ved at sætte byen i militærkarantæne og intensivere jagten på Elleve, hvilket tvinger hende til at skjule sig igen. Årsdagen for Wills forsvinden nærmer sig, og det samme gør en tung og velkendt frygt. Det sidste opgør truer, og med det et mørke, der er stærkere og mere dødbringende end noget, de tidligere har været oppe imod. For at gøre en ende på dette mareridt får de brug for, at de alle, hver og en, står sammen en sidste gang.
Stranger Things er skabt af Duffer-brødrene og produceret af Upside Down Pictures og 21 Laps Entertainment med The Duffer Brothers som executive producers sammen med Shawn Levy fra 21 Laps Entertainment og Dan Cohen.