Ny Barbie-film bandlyst i Vietnam - Årsagen er en nistiplet linje
Den 21. juli skulle ”Barbie” have haft premiere i Vietnam. Men det kommer ikke til at ske på grund af et landkort
Når Margot Robbie den 21. juli får verdenspremiere som Barbie med Ryan Gosling ved sin side som Ken, er det ikke hele verden som får lov til at se filmen.
For i Vietnam skulle filmen også have haft i Vietnam, men det kommer ikke til at ske. Årsagen til dette er en scene i filmen, hvor et landkort bliver vist.
På landkortet er det til at se ”nine dash line” som er et landkort som Kina har brugt til at vise deres territorium i Det Sydkinesiske Hav.
Der er bare et lille problem. De vietnamesiske myndigheder mener at kortet krænker deres suverænitet, da landkortet viser en forkert skillelinje.
Den Internationale Domstol i Haag besluttede i 2016, at Kina ikke havde ret til flere af de havområder på ”nine dash line” – havområder hvor de ellers har bygget militære baser.
Kina har nægtet at anerkende beslutningen, men ligesom Den Internationale Domstol i Haag, er Vietnam enige i, at Kina er gal på den.
Derfor bliver ”Barbie” nu forbudt, da det forkerte landkort skulle være en del af den nye film.
To gange tidligere har andre film fået samme straf som ”Barbie” ved at vise landkortet. I 2019 gik det ud over ”Den lille afskyelige snemand”, imens det i 2022 var ”Uncharted”, der fik dødsstødet.
Der har allerede været store diskussioner om ”Barbie”-filmen.