Ny sæson af den populære krimiserie med to nye hovedkarakterer
I den nye sæson af den populære krimiserie møder vi de to nye hovedkarakterer, den erfarne drabsefterforsker Maj (Anne Louise Hassing) og den unge, nyankomne lokalbetjent Bjørn (Allan Hyde).
Efter en stressrelateret blodprop beslutter Maj at lægge sit liv om og flytte fra Aarhus til Hvide Sande for at finde ro – og for at genskabe forholdet til sin voksne datter, Ninna, og sit barnebarn, der bor i byen.
Men da efterforskningen af mordet på Greis er gået i stå, forsøger Bjørn at overtale Maj til at hjælpe med at opklare mordet. Samtidig med at Maj prøver at finde sig til rette ved Vesterhavet og forsigtigt nærmer sig sin datter, trækker mordsagen og hendes gamle profession i hende, og snart er hun og Bjørn på sporet af en morder i Hvide Sande.
Udover de to nye hovedpersoner møder vi Frederikke Dahl som Ninna og Anders Brink Madsen som den lokale skibsbygger, Johannes. Samtidig kan man glæde sig til gensynet med flere karakterer fra sæson 1, såsom Jesper Asholt, Camilla Bendix, Bodil Jørgensen, Andreas Jessen og Bjarne Henriksen.
I første sæson af ‘Hvide Sande’ fra 2021 gik danske Helene (Marie Bach Hansen) og den dansk-tyske drabsefterforsker Thomas (Carsten Bjørnlund) undercover i Hvide Sande for at finde gerningsmanden bag et brutalt mord på en ung, tysk surfer. Krimiserien blev en stor seersucces i Danmark og er solgt til en lang række lande. Serien kan ses på TV 2 Play.
Der er premiere på søndag 23. marts på TV 2 Play og søndag 30. marts på TV 2