Årets nominerede til "de danske Oscars"
er netop blevet offentliggjort.
Danmarks Film Akademi, som består af godt 2100 medlemmer, der arbejder inden for den danske film- og tv-branche, har netop annonceret årets Robert-nominerede, og der er både en masse nye og kendte navne på listen.
Bl.a. er Trine Dyrholm nomineret til sin karrieres 21. Robert-statuette for sin titelrollepræstation i “Margrete den Første” – den dyreste dansksprogede film til dato. Dyrholm har i øvrigt vundet prisen 9 gange.
Og en af dansk filmhistories største filmmagere, Bille August, som p.t. har 5 Robert-statuetter stående hjemme på kaminen, er nomineret for sin indsats bag kameraet på Karen Blixen-dramaet “Pagten”.
En af 2021’s helt store, danske filmoplevelser var Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentar, “Flugt”, som ikke kunne nomineres i kategorien Årets danske spillefilm, men som til gengæld er nomineret til Årets dokumentarfilm og yderligere tre priser: Årets score, Årets sounddesigner og Årets klipper.
ÅRETS DANSKE SPILLEFILM
- Hvor kragerne vender
- Margrete den Første
- Pagten
- Skyggen i mit øje
- Venuseffekten
ÅRETS DOKUMENTARFILM
- Flugt
- Kandis for livet
- Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden
- Klub kranium
- Præsident
ÅRETS BØRNE- OG UNGDOMSFILM:
- Buster
- Forsvundet til Halloween
- Ternet Ninja 2
ÅRETS KVINDELIGE HOVEDROLLE
- Birthe Neumann – Pagten
- Johanne Milland Pedersen – Venuseffekten
- Rosalinde Mynster – Hvor kragerne vender
- Trine Dyrholm – Margrete den Første
- Victoria Carmen Sonne – Miss Osaka
ÅRETS MANDLIGE BIROLLE
- Adam Ild Rohweder – Hvor kragerne vender
- Alex Høgh Andersen – Skyggen i mit øje
- Jakob Oftebro – Margrete den første
- Jesper Groth – Hvor kragerne vender
- Lars Mikkelsen – Venuseffekten
ÅRETS KVINDELIGE BIROLLE
- Anne Sofie Wanstrup – Hvor kragerne vender
- Asta Kamma August – Pagten
- Bodil Jørgensen – Hvor kragerne vender
- Fanny Leander Bornedal – Skyggen i mit øje
- Josephine Park – Venuseffekten
BEDSTE ENGELSKSPROGEDE FILM
- Dune
- Nomadland
- Promising Young Woman
- Sound of Metal
- The Father
- The Power of the Dog
BEDSTE IKKE-ENGELSKSPROGEDE FILM
- De uskyldige
- Minari
- Quo Vadis, Aida?
- The Hand of God
- Trøffeljægerne fra Piemonte
Se med her på Fimsiden Lørdag d. 5. februar fra kl. 18.30