Menu Luk

Scaryo er en ny, danskudviklet streamingtjeneste for fans af gys og horror.

SCARYO er navnet på en ny dansk streamingtjeneste dedikeret til gyser- og horrorfilm.
Folkene bag tjenesten er to iværksættere, som har brugt næsten 2 år på at komme i
luften med deres hjertebarn – og det er noget som falder i god jord hos de dedikerede
fans på sociale medier.

Morten Bak og Steffen Trannerup, de to iværksættere som har lanceret tjenesten, fortæller at tanken med
en soft launch til gyserfans, netop var, først at trykteste konceptet og produktet mod en kritisk fanskare,
inden en mere offentlig lancering.

“Det er et langt og sejt træk at komme frem til lancering når teamet består af to marketingfolk i en kælder
på Nørrebro. Vi er drevet af en vision, men har varetaget alt fra UX, design, teknisk udvikling, content
håndtering, kontraktforhandling, økonomi, rapporterings-algoritmer, afregningsmodeller osv. Alt imens vi har levet for sparepenge. Nu 2 år efter har vi endelig lanceret SCARYO, og derfor er det virkelig rørende
så godt vi er blevet modtaget af den hårde kerne af gyserfans ”, siger Morten Bak.

Dedikerede fans til gys og horror
Horrorgenren slog i 2021 alle tidligere box office-rekorder med en markedsandel på 13% og alene i de
engelsksprogede markeder, produceres der hvert år mere end 400 horrorfilm. Heraf kommer blot en
brøkdel til det danske marked.

“På verdensplan og ikke mindst i Danmark, vokser horror- og gysergenren i disse år og har utroligt mange
dedikerede fans. Og hvert år bliver der produceret virkelig mange film i denne genre, som aldrig klarer cuttet til biograferne eller TV, og som ikke har de brede streaming-giganters interesse – filmbranchens såkaldte Sailing Ships”, siger Steffen Trannerup, den anden af de to iværksættere bag SCARYO. “Det synes vi er synd, og ser derfor en oplagt mulighed for at være matchmaker mellem en masse oversete film og de mange fans”

På SCARYO finder du lige nu ca. 1.000 film. Der laves hele tiden nye aftaler med nye distributører og der kommer derfor flere film til hver eneste måned. SCARYO’s målsætning er at være de største inden for gys, horror og thriller og deres mål er at have flere tusinde film på tjenesten.

Tjenesten er delt op i en abonnementsdel til 69,- / måned, hvor du får du adgang til langt størstedelen af tjenesten film. Der er nogle helt nye og udvalgte film, som de på grund af rettigheder ikke må tilbyde som en del af abonnementet, så dem har du mulighed for at leje enkeltvis som lejefilm.

Alle film på Scaryo kan lejes enkeltvis, når du er oprettet som medlem. De koster typisk mellem 10-49 kr./film – og så er filmen tilgængelig i 3 dage. Når du starter afspilningen, har du 24 timer til at se den færdig.

Du finder SCARYO her: www.scaryo.dk