'Ternet Ninja 3' – Aske fanget i et nyt kaos af konflikter og ninja-missioner
‘Ternet Ninja 3’ er den tredje film i rækken om Anders Matthesens populære ninjadukke.
Aske begynder at miste interessen for ninja-missioner og vil hellere tilbringe tid med sine venner. Det efterlader Ternet Ninja rastløs og på jagt efter en ny opgave.
Uden at ville det, ender Aske i problemer, da han kommer på kant med Jessicas bad-boy kæreste, Marco, og hans gangster-venner. De hævner sig ved at sætte ild til haveskuret, og pludselig er Aske fanget i en konflikt, han ikke selv har startet. Ternet Ninja opfordrer ham til at stå op for sig selv, men presset vokser fra flere sider.
Situationen bliver endnu mere kompliceret, da Aske bliver venner med den nye pige i byen, Emily. Jessica har stadig følelser for ham – og hendes jalousi er ikke til at tage fejl af. Samtidig tager Askes stedfar, Jørn, sin rolle som far lidt for alvorligt, hvilket kun øger Askes frustration.
‘Ternet Ninja’-filmene, baseret på Anders Matthesens egne romaner, har hver solgt over 900.000 biografbilletter og markerer sig som nogle af de største danske filmsucceser i nyere tid.
Ternet Ninja 3 lander i biograferne 21. august 2025