Menu Luk

Titanic Live in Concert

Forventningerne var skruet helt op da Titanic skulle opleves på det store lærred, for første gang i Danmark, akkompagneret af det store orkester, med solister og kor ledet af Timothy Henty i Bella Arena.

Live in Concert har i flere år været en succes , og derfor købte vi billetter lige da de blev sat til salg, da det var en oplevelse vi ikke ville gå glip af.

James Cameron’s 11 gange Oscar-vinder fra 1997, er jo en film der er elsket af mange, og derfor var det heller ikke så mærkeligt at denne spektakulære koncertoplevelse fik en eftermiddagsforestilling fordi billetterne til aftenforestillingen blev revet væk.

Selve filmen kender de fleste, især filmcitatet “I’m the king of the world” og soundtracket er også en klassiker, med Celine Dion’s “My heart will go on” så det var virkelig en oplevelse at nyde hvordan orkesteret gik i et med lyden, og overtog de musikalske sekvenser af filmen. Det giver følelserne frit spil når der bliver lagt ekstra vægt på de filmiske virkemidler, når så musikken bliver skruet op og effektiviseret så kunne jeg ikke holde tårerne tilbage flere steder i filmen, og altså ikke kun når Rose giver fysisk slip på Jack.

Stockholm Concert Orchestra indtog endnu engang scenen i Bella Arena, og når de 76 musikere, 40 korsangere og en enkelt solist bliver dirigeret igennem filmen, så får de det hele til at passe sammen med den film de fremfører for publikum. Det er selv de mindste lydeffekter som bliver understreget med musikken, og selvom jeg har set filmen mange gange gjorde det at jeg lagde mærke til andre ting denne gang.

Det er en oplevelse ud over det sædvanlige at få lov til at blive en del af dette univers, og det gør det at se en film endnu større. De største klassikere burde sørge for at de blev fremført med sådan en måde som Live in Concert er.

Personligt håber jeg på en af de næste kunne blive Pearl Harbour, for der er virkelig også det smukkeste filmmusik og soundtrack.