Menu Luk

Wulffmorgenthaler er klar med ny film om Mugge!

Wulffmorgenthalers seneste film Mugge & Hans mærkelige Hjerne blev den mest sete danske familiefilm i 2022, og nu er holdet bag klar med ny film om Mugge og hans venner! Filmen MUGGE & SUPER HAPPY har landsdækkende op til påskeferien den 10. april 2025.

MUGGE & SUPER HAPPY er en humoristiske og hjertevarme rejse ind i Mugges finurlige verden, fyldt med skøre karakterer og gak og løjer i Mikael Wulff og Anders Morgenthalers velkendte univers, hvor duoen tager virkelige børnefamiliers idealer og udfordringer under kærlig og satirisk behandling.

Som stemmerne til Mugge og hans venner ses blandt andet Jens Jacob Tychsen, Stephania Potalivo, Iben Hjejle, Sara Fanta Traroa, Mia Lyhne, Nikolaj Kopernikus m.fl.

Handling:
Da koderne til Sofia og Mugges nye geniale spilopfindelse ”Super Happy” bliver stjålet og misbrugt af en ukendt bagmand, må de to venner drage ind i en farvestrålende og uimodståelig virtuel verden for at redde alle Basserups beboere fra at blive opslugt for altid…

Filmen er efterfølgeren til Wulffmorgenthalers biografsucceser Mugge & Vejfesten (2019) og Mugge & Hans mærkelige Hjerne (2022), som tilsammen har solgt mere end 325.000 billetter i biografen.

Pressemeddelelse: Nordisk Film Distribution A/S