Her bliver filmens tone tungere, mere klaustrofobisk. Maja lærer sproget, mens hendes forældre kæmper for at forstå et samfund, hvor regler, normer og forventninger er fremmede. Hun bliver familiens oversætter – ikke kun af ord, men af kultur, konflikter og følelser. Det ansvar er alt for stort til et barn, og filmen viser med smertefuld klarhed, hvordan hun langsomt mister sin barndom, mens hun forsøger at holde sammen på noget, der allerede er ved at gå i opløsning.