Paradis
Mikkel og Louise tager på en velfortjent all inclusive-ferie til Gran Canaria sammen med deres to døtre Sille og Ella. Omgivelserne inviterer til en uges afslapning med palmetræer og et lyseblåt Atlanterhav i horisonten. Men virkeligheden bliver en anden, da familiens ferieparadis afbrydes af både med flygtninge, der sejler ind på badestranden.
Da parret ved et uheld påkører en afghansk flygtning, som efterfølgende opsøger dem på deres hotel, kommer deres velmenende humanistiske værdier på prøve, og parret stilles over for spørgsmålet: Hvad vil det egentlig sige at være et godt menneske?
Danica Curcic og Esben Smed i hovedrollerne
I front for PARADIS er Esben Smed og Danica Curcic i hovedrollerne som parret Mikkel og Louise. Danica Curcic er en markant skuespiller på den danske filmscene og har haft et utal af roller på film og tv. Danica Curcic har de seneste år bl.a. kunnet opleves i film som Camino, Ustyrlig og Fremmed – Det første opgør, samt i serier som Netflix-succesen Kastanjemanden og nyligst i Netflix-serien Reservatet. Til juni 2026 kan hun også opleves i Pernille Fischers Vores Løfte.

Premieredato: Den 5. marts 2026