Zootopia 2
“Zootopia 2” er den kommende efterfølger til Disneys succesfulde animationsfilm fra 2016.
Ginnifer Goodwin og Jason Bateman vender tilbage som stemmerne for henholdsvis Judy Hopps og Nick Wilde. Derudover slutter Ke Huy Quan sig til rollebesætningen som slangen Gary, mens Fortune Feimster lægger stemme til bæveren Nibbles.
I denne efterfølger følger vi detektivparret Judy og Nick, der efterforsker en mystisk reptil, hvis ankomst vender op og ned på Zootopia. Deres mission fører dem undercover til nye og uventede dele af byen, hvilket sætter deres partnerskab på prøve.
Filmen instrueres af Jared Bush og Byron Howard, med Yvett Merino som producer.