Menu Luk

Indiana Jones and the Dial of Destiny

Adventurefilmen ‘Indiana Jones 5’ er, som titlen afslører, nummer fem i rækken af film om den eventyrlystne arkæolog.

Den 80-årige Harrison Ford er naturligvis tilbage i sin ikoniske rolle som Indiana Jones, mens Mads Mikkelsen spiller nazi-skurken og rumforskeren Voller, der delvist er inspireret af den virkelige nazist Wernher von Braun, som blev NASA-ingeniør.

Begge skuespillere får vi nu et endnu bedre kig på i traileren, der også sætter forventinger om en actionfyldt film helt op. Vi ser således Harrison Ford på hestryg, i bilræs og meget mere – og så får han også lov til at svinge pisken med en herlig henvisning til den første film i serien.

I trailer ser vi også de første bileder af den unge udgave af Indy, som er blevet lavet via en digital foryngelsesproces, og vi hilser på en gammel kending i form af John Rhys-Davies som Sallah.

MADS MIKKELSEN I ‘INDIANA JONES 5’. (FOTO: EMPIRE)

Filmen udspiller sig i 1969, hvor USA benytter sig af tidligere nazist-forskere til at besejre Sovjetunionen i rumkapløbet. Det viser sig dog, at nogle af dem har skjulte planer.

Mads Mikkelsen og Harrison Ford får selskab på rollelisten af prominente navne som Phoebe Waller-Bridge, Antonio Banderas og Toby Jones.

‘Indiana Jones 5’ har biografpremiere den 29. juni 2023.