Menu Luk

En samtale om 'Sygeplejeskolen V'
- Thue Ersted Rasmussen

Indledning

Den femte sæson af ‘Sygeplejeskolen’ er nu kommet til tredje episode, som kan ses i aften på TV2 Charlie, og allerede nu, kan du se fjerde episode på TV2 Play. I anledningen af den nye sæson, har vi haft fornøjelsen af at deltage i pressemødet op til, hvor vi fik mulighed for at interviewe de forskellige fra og bag om serien. I dag udgiver vi vores samtale med Thue Ersted Rasmussen

Thue Ersted Rasmussen og Jens Jørn Spottag - Kilde: Mike Kollöffel/TV 2

Var det fedt at være i gang med optagelserne igen?

Det var fedt at filme. Det er en maskine som bare kører. Vi har haft nogle meget dygtige instruktører på i denne sæson, og folk kender deres roller rigtig godt. Når man dykker op, er det bare en maskine der kører, og det er fedt at være med på

I føles meget som en familie, når man går blandt jer. Er der en god stemning mellem jer? 

Allerede på sæson 2 føltes vi som en familie. Nu er det jo så femte sæson vi er færdig med her, og det er ikke ret tit at man laver 5 sæsoner tv i Danmark, og med ‘Sygeplejeskolen’ føles det som om vi kunne lave 50 sæsoner, hvis det var. Der bliver ved med at være historier der kan fortælles, der bliver ved med at være intriger. Så, så længe det bliver instrueret som det har været her, så synes jeg ikke det kammer over og bliver for “dumt”. Jeg synes, det er en fin sæson vi har fået lavet her. Jeg er stolt af det niveau vi har. 

Sproget er jo ret anderledes end i dag, så hvordan husker du at bruge sproget rigtigt? 

Man skal selvfølgelig være bevidst om, hvilket sprog vi taler, fordi når der så opstår noget man lige kan lave noget på (ref. improvisation), så skal det selvfølgelig være i sproget. Det duer ikke hvis jeg laver de samme jokes når jeg optager ‘Sunday’, som når jeg laver ‘Sygeplejeskolen’. Det er to meget forskellige udtryksformer, men man skal være fri i det, ligegyldigt hvilken serie eller film man er med i. 

Læs også:  En samtale om 'Sygeplejeskolen V' - Jesper Ole Feit Andersen

Nu nævner du selv ‘Sunday’. Du har også været med i ‘Fast & Furious 9’. Hvad nyder du egentlig selv mest at nørde med? 

Det kommer an på hvad for nogle roller jeg spiller, hvilke scener jeg spiller. Jeg laver mange “self-tapes”, hvilket er en slags jobansøgninger til jobs i udlandet, og det kan sådan set være lige så interessant. Det kommer meget an på den enkelte scene eller rolle man er i gang med. Jeg synes i denne sæson af ‘Sygeplejeskolen’, har jeg fået nogle fede scener. Og jeg synes der er en fed bue (ref. karakterudvikling) for Christian Friis, og så sætter jeg stor pris på at lave det. Der har været andre gange, hvor jeg føler mest jeg er kommet for at sige “Det er en brækket arm. – Vi ses.” og så er det ikke så interessant at lave. Så det er lidt lige meget hvad prædikatet er, om det er ‘Fast & Furious 9’, eller noget andet som lyder mere fancy, eller om det er ‘Sygeplejeskolen’ som lyder mere almindelig dansk folkeligt, så er det ikke så meget det der gør om det er destinationen for mig, om jeg synes det er interessant eller ej. Det er mere indholdet i de scener jeg får lov til at lave. 

Læs også:  En samtale om 'Sygeplejeskolen V' - Anette Støvelbæk

Du nævner tidligere at sæson kunne trækkes ud til 50 sæsoner, men hvor længe har du lyst til at fortsætte? 

Jeg ser jo selv mig selv, som en daglejer. Sådan er mit liv som skuespiller, hvor jeg arbejder for hver eneste rolle jeg lander, så laver jeg den, og så arbejder jeg for næste rolle. Hopper fra isflage til isflage og håber på ikke at falde i det iskolde vand, som vil være at være arbejdsløs. Sådan er det, tror jeg, for de fleste skuespillere. Der er jeg jo privilegeret, at man så har en rolle som Christian Friis, i en tv-serie som sådan godt kan køre for evigt. Så længe publikum, de er glade for det vi laver, så længe jeg selv kan stå på mål for det jeg laver, jamen så er det dejligt at vide som skuespiller, jeg har det her arbejde at lave hvert andet år, hvert tredje år, hvor tit det nu er vi laver det. Det er privilegeret. Så, så længe der bliver ved med at være godt indhold i det, så længe jeg synes jeg har gode scener i det jeg laver, så er der ikke noget i mig der har lyst til at springe fra.  

I næste uge udgiver vi vores samtale med skuespilleren Andrea Heick Gadeberg.

Tredje episode kan streames allerede nu på TV2 Play, og kan ses i aften TV2 Charlie

Artikelfoto: Anders Fauerby/TV 2