Menu Luk

En samtale med instruktørerne bag 'Sygeplejeskolen V'
- Tilde Harkamp og Ask Hasselbalch

Indledning

I dag, den 02. oktober 2022, har den danske successerie ‘Sygeplejeskolen’ premiere på sæson 5, på TV2 Charlie. I den anledning har vi haft fornøjelsen af at deltage i pressemødet op til, hvor vi fik mulighed for at interviewe de forskellige fra og bag om serien.  

Sæson 5 indeholder 6 nye afsnit, som enkeltvis vil blive vist om søndagen på TV2 Charlie, samt på TV2 Play. I denne forbindelse, vil vi udgive et nyt interview hver søndag, indtil sæsonen er tilendebragt. I dag udgiver vi vores samtale med instruktørerne bag sæson 5, Tilde Harkamp og Ask Hasselbalch.

Tilde Harkamp har tidligere instrueret episode 4, 5 og 6 i sæson 4, men denne gang er det hendes tur til at begynde sæsonen. Hun har denne gang instrueret episode 1, 2 og 3. For Ask Hasselbalch er det helt nyt, og har i denne omgang instrueret episode 4, 5 og 6.

Tilde Harkamp - Kilde: dfi.dk
Ask Hasselbalch - Kilde: Twitter

Har det været en sjov oplevelse at arbejde på sæson 5?

Tilda: Absolut, det er det altid. Det er meget gode forhold, der er på ‘Sygeplejeskolen. Der er altid dejlige skuespillere, der er glade for at være der.

Ask: Jeg er jo ligesom den nye dreng i klassen, og det er faktisk første gang jeg hopper ind og laver noget, som jeg ikke ligesom selv havde fundet på eller konceptueret. Det har været en meget sjov udfordring, men det er simpelthen gået så godt. Som Tilde også siger, det er bare en velsmurt maskine der bare kører. Skuespillerne vil gerne være der. Det var noget jeg opdagede til læseprøven. En sæson 5, hvor der kunne været opstået sådan en form for metaltræthed, og det var der overhovedet ikke. Folk var superglade for at være tilbage.

Tilde: Jeg skal jo starte skuespillerne op, varme dem op og få dem tilbage i karakter, fordi de jo har været på ferie. Ask skal ligesom lukke og udvikle, så jeg har lidt “start-up” afsnittene. Men jeg vil sige det sådan, de er ret meget i karakter. De kender deres karakterer rigtig godt.

Har der været plads til fornyelse?

Tilde: Det er der altid. De finder jo på noget nyt, de kære forfattere. Vi kan ikke røbe hvad. He he.

Læs også:  En samtale om 'Sygeplejeskolen V' - Anette Støvelbæk

Ask: Der er selvfølgelig en rød tråd igennem hele sæsonen. Men det er jo altid forskellige instruktører, der hopper ind og instruerer de forskellige episode. Tilde er én instruktør, og jeg er en anden instruktør. Så måske er der en lille forskel i vores måde at “stage” på.

Tilde: Jeg tror dem med det trænede øje, ville kunne se det, men jeg tror ikke det almene publikum vil lægge mærke til det.

Føler I selv, at I har bidraget med jeres egen ting til serien?

Tilde: Man lægger jo altid sig selv i sit arbejde, så det er jo svært ikke at give af sig selv når man står der, men vi gør det selvfølgelig forskelligt. Jeg er meget glad for følelser [..]

Ask: – Det er jeg ikke, he he.

Tilde: [..] så jeg vil sige sådan, jeg malker næsten alt hvad jeg kan, for mulighed for følelser og for konflikt. Men det ligger selvfølgelig også i manus, så mere kan vi ikke vige fra det.

Ask: Det der ligesom har været den røde tråd, mellem Tilde og mig, det er Henrik Kristensen, som er fotograf på alle episoder. Så man kan sige, at han ligesom har været tovholder på, at vi ikke afviger for meget rent visuelt fra hinandens episoder. Men igen, Tilde har jo en smag og jeg har en anden smag, og det skinner sikkert også igennem i de forskellige episoder. Men det er jo samme univers, og det har været ret vigtigt fra start af, da jeg påtog mig opgaven, at jeg ligesom vidste, at jeg for det første stod på skulderne af 4 tidligere succesfulde sæsoner, men der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når konceptet er så velfungerende.

Læs også:  En samtale med producenten bag 'Sygeplejeskolen' - Senia Dremstrup

Er det meget bevidst, at man prøver at tage datidens æstetik og nutidens humor, og blande det sammen?

Tilde: Det tror jeg det er. Vi skal jo bygge en bro mellem de seere, der sidder ude på den anden side i dag, som skal kunne synes det er interessant. Vi har selvfølgelig mange seer, som har levet i 50’erne. Men vi har også de unge seere, faktisk de helt unge teenagere. Så hvis vi skal ramme dem, så skal vi ikke være for “gammeldags”, så vi skal jo ramme noget, hvor det stadig er troværdigt, og dem der er ældre af publikum, kan se sig selv i det, men også til de yngre.

Ask: Jeg vil også sige, at Lars og Claudia der har skrevet manus, de er også meget bevidste om hvad man sagde den gang. Så for eksempel, er der ikke nogen som siger “Er du okay?”, de siger “Er du alright?”. Så djævlen er i de små detaljer i forhold til sproget. Men det er klart, at hvis de skulle tale affekteret, som man gjorde i 50’erne, så ville folk måske stå af, fordi man vil føle sig distanceret til det. Det er nødt til at føles mere mordene og frisket.

Tilde: Vi holder os på den måde, ret meget til den replik der er skrevet. Selvfølgelig hvis man har en replik, der viser sig, at være umulig at sige, så okay, hvordan kan vi så sige det på en måde, så det stadig er troværdigt overfor 50’erne. 

I næste uge udgiver vi vores samtale med skuespilleren Anette Støvelbæk.

Første afsnit kan streames allerede nu på TV2 Play, og kan ses i aften kl. 21:00 på TV2 Charlie

Artikelfoto: Anders Fauerby/TV 2