Denne nye film på Netflix er en rørende skitsering af hvad det vil sige at være i sorg, men også hvad vi som mennesker bliver ramt af når nogen vi elsker ikke længere er hos os.

Good Grief handler om Marc som mister sin mand Oliver, da han bliver dræbt i en tragisk trafikulykke i London. Marc er selvfølgelig tynget af sorg, og kan ikke komme igennem det uden sine venner Thomas og Sophie.

Forud for ulykken har Oliver givet Marc et julekort, som han ikke har læst, og da advokaten fortæller om en lejlighed i Paris, så tager han sine venner med på rejsen mod sandheden.

Marc stoppede med at male da han mistede sin mor, og dengang flygtede han fra sin sorg og følelserne knyttet til hende og perioden omkring hendes død. Denne gang tager han sorgen alvorligt, for han har læst at hjernen er som en muskel, der er trænet til at føle noget for den man elsker. Det er derfor det er så svært at komme over nogle man har mistet. Marc prøver derfor at træne hjernen til ikke at føle noget, så det er lettere at leve videre.

Jeg er imponeret over at Daniel Levy selv spiller hovedrollen samtidig med at han har skrevet og instrueret filmen. Han gør det hele på sådan en rolig måde, som om han virkelig ønsker at holde sit publikum tæt til skærmen mens de nyder hans film.

Jeg giver filmen fire ud af seks stjerner.