Anmeldelse:

Historien om fire vilde drenge, der med kærlighed til musik, damer og vil vil noget med deres musik, finder sammen og danner bandet Mötley Crüe. De vil med deres musik og sceneshows vil give noget til verdenen, som ingen endnu har set. Men alting har en pris, og livet i overhældningsbanen, er ikke altid glade dage. Prisen for stoffer og alkohol, kombineret med, at de hver især har deres bagage at slås med og problemerne ophober sig langsomt til et bristepunkt for gruppen.

Som tidligere fan af Mötley Crüe, blev jeg lidt overrasket over denne fortælling om bandet. Jeg var godt klar over, at de leverede vilde koncerter med spektakulære shows – fx vælger, Tommy Lee trommeslager i bandet, at spille med hoved nedad til nogle af koncerterne hængende over publikum. Men at et deres allerstørste hit “Kickstart My Heart” var inspireret af Sixx’s (Frank Ferranna) overdosis. Han var død i få minutter, men blev genoplivet af en paramediciner.

Filmen får en ekstra vinkel, da bandets medlemmer indimellem vender sig om, og taler direkte til seerne af filmen. På et tidspunkt siger en af dem: ”Ja, okay det her skete ikke i virkeligheden”, og det giver filmen en sjov twist, som egentlig fungerer godt.

Bandets medlemmer ligner rigtig godt de originale med lemmer fra Mötley Crüe – især Machine Gun Kelly er vildt godt caste til rollen som Tommy Lee. I slutningen af filmen, ser man klip fra begivenheder, med Mötley Crüe vs The Dirt, og der kan man se, at det er lykkes med at caste de rigtige skuespillere. Hvis man havde fundet kendte til rollerne, ville filmen ikke helt så troværdig.

Det er ikke en film, som man snakker om som fx. Bohemian Rhapsody, men en god og underholdende film, om bandet Mötley Crüe, og det vilde Rock ‘n’ Roll liv. En god fortælling om berømmelsens bagside, og hvad det vil sige at leve på landevejene i en verden hvor penge, stoffer, damer og ensomheden kan gøre ved en.

Underholden, vild og seværdig, men ikke en film der går over i historien.