Filmen tager os tilbage til Kabul den 15. august 2021 – dagen hvor Taleban stormede hovedstaden, og alt kollapsede på få timer. Filmen er et intenst dokudrama, der følger kommandør Mohamed Bida, som pludselig står med ansvaret for sikkerheden på den franske ambassade. Dette er den sidste vestlige højborg i byen, og her er han fanget sammen med hundredvis af civile, mens kaosset udenfor vokser minut for minut.

 

Det bliver starten på et kapløb med tiden. Med hjælp fra Eva, en ung fransk‑afghansk nødhjælpsarbejder, forsøger Bida at forhandle en konvoj igennem Talebans kontrolposter i håbet om at nå lufthavnen, før amerikanerne lukker luftbroen. På blot 13 dage lykkes det Frankrig at evakuere mere end 2.800 mennesker – den største operation i landets historie – og filmen formår at gøre den enorme bedrift både nærværende og menneskelig. Ikke mindst intens for det er med mange personlige ofre undervejs for at nå det vigtigste, nemlig at nå ud i tide.

 

En af filmens styrker er dens fokus på de kvinder, der stod midt i begivenhederne og nægtede at give op. Eva kæmper desperat for at få sin mor ud af landet, mens Sidse Babett Knudsen leverer en stærk præstation som krigskorrespondenten Kate, der selv må kæmpe for at slippe ud i tide. Hendes mission er at fortælle sandheden fra brændpunktet, også når det koster dyrt.

 

Instruktør Martin Bourboulon formår at skabe en film, der både er beskrivende fortalt og følelsesmæssigt rå. Han har samlet et cast, der løfter historien med en autenticitet, som gør det svært ikke at blive ramt. Man mærker presset, frygten og det konstante dilemma mellem pligt og overlevelse.

 

13 dage, 13 nætter er en film, der ikke blot genfortæller en historisk begivenhed – den får os til at mærke en brøkdel af den forfærdelige virkelig, og på den måde lide midt i historien. Intens, vigtig og drevet af stærke præstationer.