Menu Luk

Avatar: The Last Airbender

Anmeldt af Mille Lau

…Hvis verden skal have en chance, så har den brug for Aang!

Denne gang kigger vi på Netflix serien om Den sidste luftbetvinger. 

Folkene fra de fire nationer Vandstammerne, Luftnomaderne, Jordbetvingerne & Ildlandet har levet i fred i årtusinder, fordi Avataren kan håndtere alle fire elementer og på denne måde opretholdes balancen imellem elementerne. Når en Avatar dør bliver denne genfødt i en ny krop og derfor har freden i verden kunne opretholdes igennem alle disse år. Siden den sidste Avatar døde har ingen ny Avatar vist sig, og derfor er Ildlandet nu på mission for at overtage herredømmet i verden da de mener de er mest berettiget. Da krigen kommer tættere på Luftnomadernes territorie må træneren forklare hemmeligheden bag Avatar historien til den unge Aang, som faktisk er Avataren. Denne besked bliver ikke mødt med glæde hos den unge Aang, og han ønsker slet ikke at være Avataren.

Da verden har allermest brug for Avataren stikker Aang af, og da han bliver fundet af Katara og Sokka er der gået ikke mindre end 100 år, men krigen er ikke overstået og meget er ikke som da Aang forsvandt.

Læs også:  Vi har set - Berlin

Samtidig med at han skal forstå sin historie, og hans indflydelse på verdens historie må han sammen med sine nye venner kæmpe for at finde tilbage til kernen, så der igen kan blive lavet fred mellem nationerne og der kan blive balance i verden. Han kan ikke gøre det helt alene, men hvem skulle hjælpe en som forsvandt da det gjaldt allermest, og så mange har mistet næsten alt i krigen.

Netflix har lavet en kæmpe satsning for denne filmatisering af den tidligere animationsserie. Alle elementer har deres eget særpræg og det bliver udfoldet fint igennem seriens udvikling , hvilket jeg så en rød tråd i. Personligt er jeg vild med castet, og det er en gennemgående egenskab at de hver især giver deres karakter lidt kant og personlighed. På en eller anden måde har de fundet de helt rigtige til de forskellige roller, og de har gjort karakteren til deres egne.

Læs også:  Vi har set - Fool me once

Serien er filmet på en lidt sjov facon, så man nogle gange ser tingene lidt fra sidelinjen, og det giver i min optik en meget fin vinkel til historiens sammenhæng. Seriens handling er godt opbygget og jeg følte ikke på noget tidspunkt at den godt bare måtte slutte, omvendt så var det heller ikke meget uventet at det sidste afsnit sluttede med et twist så man kan jo håbe på at succesen gør at der bliver lavet flere sæsoner.

Jeg giver denne spændende serie 5 ud af 6 stjerner. 

Trailer:

Title: Avatar: The Last Airbender

Karakter: 5 ud af 6 stjerner

Skabere: Albert Kim

Skuespillere: Gordon Cormier, Kiawentiio, Ian Ousley, Dallas Liu, Paul Sun-Hyung Lee, Daniel Dae Kim, Matthew Yang King, Ken Leung, Ruy Iskandar, Elizabeth Yu, Lim Kay Siu, Utkarsh Ambudkar, Amber Midthunder m.fl. 

Genre: Action, Komedie, Adventure

Længde: 8 episoder

Premiere:  22. Februar 2024