Menu Luk

Fool me once

Anmeldt af Mille Lau

…Døden følger dig, Maya!

Denne miniserie er baseret på Harlan Coben’s bestseller krimi, som handler om Maya som er tidligere elitepilot i det amerikanske luftvåben. En hændelse i kamp har efterfølgende fået hende fyret da en video er blevet lækket af en uautoriseret beskydning af en civil bil. Maya har lige mistet sin søster nogle måneder tidligere, i et indbrud som får fatale konsekvenser. Oven i det mister Maya sin mand Joe, som bliver myrdet på åben gade. Maya forsøger at få en hverdag stablet på benene for deres 2-årige datter Lily, og hendes veninde Eva giver hende en ramme med billeder af den lille familie, som også kan bruges som Nannycam når Maya ikke kan være med Lily. Nogle dage efter begravelsen af sin mand ser Maya rystende optagelser, som viser Joe sidde i sofaen og Lily som krammer sin far. Er Maya ved at blive sindssyg eller er Joe virkelig i live? Alting skal undersøges og sandheden skal frem, men på vejen dukker gamle hemmeligheder op, og dette får hende til at sætte spørgsmålstegn ved alt og alle på sin vej.

Læs også:  Vi har set - NamaStay

Harlan Coben’s datter Charlotte har været med til at lave denne miniserie, og det virker til at den er lavet med passion for originalen, selvom bog og filmatisering langt fra bliver en-til-en eller kan have det alle detaljer beskrevet med. Jeg er vild med udtrykket igennem serien, mystikken omkring mordet på Joe, og efterfølgende sandheden omkring hvem som stod bag.

Michelle Keagan spiller eks militærpiloten til perfektion, og med en ærekærhed for karakteren Maya Stern. De andre personligheder i serien graver sig langsomt ind under huden på os, og med et finalebrag så bliver det hele vendt op og ned, hvilket det gør nogle gange i serien. Det kan jeg meget godt lide, og det gør at man hele tiden er nødt til at tænke sig om. Den giver også stof til eftertanke da man virkelig skal passe på med hvad vi tror på, i en verden hvor vi så nemt som ingenting kan deepfake virkeligheden. Vi skal ikke tro på alt vi ser eller hører, og hvis vi skal være sikre så er vi nødt til at sende sandheden live.

Læs også:  Vi har set - Snefællesskabet

Jeg giver denne spændende miniserie 5 ud af 6 stjerner. 

Trailer:

Title: Fool me once 

Karakter: 5 ud af 6 stjerner

Skabere: Harlan Coben & Charlotte Coben

Skuespillere: Michelle Keegan, Adeel Akhtar, Richard Armitage, Dino Fetscher, Marcus Garvey, Natalie Anderson, Jade Anouka, Frederick Szkoda, Emmett J Scanlan, Joanna Lumley m.fl. 

Genre: Drama, Thriller, Mysterie

Længde: 8 episoder

Premiere:  1. Januar 2024