Menu Luk

Den of Thieves 2: Pantera

Anmeldt af Mille Lau

… Når efterfølgeren slår sin forgænger med længder

Big Nick er tilbage i denne efterfølger, og Gerard Butler spiller også denne gang rollen som Big Nick. En usympatisk strisser som på alle måder vil sørge for at få sin hævn. 

Rollen som Big Nick er rå og til tider brutal, og på sit hævntogt i Europa efter manden der har  forrådt ham tidligere. 

Donnie bliver også igen spillet af O’Shea Jackson Jr. og endnu engang bliver han omdrejningspunktet for handlingen. De to og deres opgør, er ikke til at tage fejl af, men hvis de vil vinde over dem med planen, må de stå sammen og stole på at ingen forråder hinanden denne gang. 

I denne film kommer vi med på det actionfyldte hævntogt, og på indersiden af en mafia klike, der samler forskellige mennesker fra forskellige steder. Der bliver vigtige brikker i en vanvittig plan for at røve Diamant børsen. En plan som på alle måder er helt umulig, men når alle brikker falder på plads i puslespillet så giver det måske lige de tre sekunder som skal til for at kuppet lykkedes. 

Der er mere struktur på denne film, og synes på mange måder at efterfølgeren er bedre end den første film, der for mig var en noget rodet affære. 

Det er ikke en typisk Gerard Butler film, og det er meget befriende på en måde, da vi ser en kantet side af ham, som egentlig også gør ham godt. Det er jo ikke fordi han skal være på en bestemt måde, men typisk bliver skuespillere castet til en type film, og så bliver de ligesom definitionen på rollen. Her børster han rollen af og træder i karakter som den gangster han også kan være, og intet skal stå i vejen for at nå målet. Strømeren bliver gangster, vi så det også i den første film, men her slår han det fast. 

En vigtig lektie er også at man skal gøre sig fortjent til at være med i klubben. For når man er i inderkredsen så kan man faktisk gøre hvad som helst for at nå målet. 

Og så taler den også ind i hele komplekset af at når man bliver draget af længsel og lyst, så lukker man også ned for fornuft og rationale. 

Jeg følte mig godt underholdt af filmen, og når det nu er en to’er så havde jeg på ingen måde forventninger til filmen, dog håbede jeg den var bedre end den første og med mere struktur. 

Jeg synes der var sammenhæng i historien, handlingen var ligetil, og med overraskelser undervejs. Jeg var også underholdt af humoren i filmen og spændingen ved biljagt igennem hårnålesving igennem bjergterræn. Men der var knap så meget “Halle Barry” over de to halvdruknede mandlige skuespillere der  kommer op af vandet på stranden, dog var jeg betaget af naturen undervejs i filmen, som var filmet utrolig smukt både fra vandet, på stranden og i bjergene. 

Trailer:

Title: Den of Thieves 2: Pantera

Karakter: 4 ud af 6 stjerner

Instruktør: Christian Gudegast

Skuespillere: Gerard Butler, O’Shea Jackson Jr., Evin Ahmad, Salvatore Esposito, Orli Shuka, Stéphane Coulon, Cristian Solimeno, Nazmiye Oral m.fl.

Genre: Action, Krimi, Drama, Thriller

Længde: 2 t 11 min

Premiere:  23. Januar 2025