Enola Holmes 3

Kalder alle fans af Enola Holmes til skærmen.

Det er tid til tredje film i dette univers. Den får premiere på Netflix den 1. juli 2026.   

De to første Enola Holmes film underholdt mig på bedste måde. Hvorfor? Fordi, det mysterium den unge kvindelige detektiv skal opklare, er let til bens. Det gør hun på sin unikke måde. Det kan jeg lide. Alt for ofte forekommer krimihistorier og mørke og himmelråbende sindssvage. I filmene om Enola ser vi scener,  jeg finder finurlige og sjove a la slapstick og campy humor. I min verden er historien fortalt et hurtigt tempo med en praj af feminisme sat i en victoriansk tid. Vi ser karakterudvikling og interessant dynamik mellem Sherlock Holmes ( Henry Cavill) og hans søster.  Det gør historien unik og morsom på samme tid i min optik.

I denne anmeldelse af tredje film i franchisen, gør jeg opmærksom på, at jeg ikke vil kommentere, hvor tæt filmen lægger sig op ad bøgerne skrevet af Nancy Springer. Jeg henleder blot tanken på, at filmmagere ofte tager sig kunstnerisk frihed for at få det til at fungere på film. Kort sagt, det handler om underholdning.

Enola Holmes (Millie Bobby Brown) befinder sig denne gang på øen Malta. Hun bliver flettet ind i et mysterium af særlig betydning professionelt og personligt. Hun må træde i karakter og blive voksen kvinde, der har egne ønsker, og må have evnen til at tage selvstændige beslutninger. Den krimigåde hun står overfor, er større end som så. Den er faretruende, og Enola må sætte alle sine fysiske kræfter i spil. Hendes intellekt kommer i omdrejninger for at opklare det hele – og det uden alt for store tab og i beskyttelse af dem hun holder af.

I forhold til de to første film ser jeg en udvikling. Vi er for det første på Malta og ikke London. Enola Holmes er blevet ældre. Det ser man især ved filmens første og sidste scene. Jeg vil ikke afsløre for meget til publikum, som ikke kender karakteren og bøgerne. Jeg oplever det også ved, at tonen i denne tredje film er mere voksen. Det kan man blandt andet  se der vores hovedperson  bryder  den fjerde væg. Jeg får i hvert fald fornemmelsen af en karakter, det tænker over tingene.  Samtidig er krimigåden i filmen mere kompliceret. Den involverer personlige skæbner. Ikke mindst er det et mysterium, der omfatter flere lande.  

Det jeg kunne lide ved filmen, er den lyse og farverige setting på Malta. Sol, blåt badevand og sommer giver en stemning af glæde. Vores hovedrolleindehaver giver karakteren energi, samtidig som man kan se det voksne i karakteren uden at miste det morsomme og humoren. I min optik har hun også fin skuespilkemi med Henry Cavill. Skuespillet mellem den kvindelige hovedsrolle og  Louis Patrick James Partridge, som spiller Enolas romantiske interesse er overbevisende.

Jeg må nævne nogle punkter, som kan få kritik. Det ene er den hurtigt fortalte historie. Det dvæler ikke, og der er meget at følge med på. Netop i denne tredje film med et mere kompliceret mysterium skal man have øjne og ører åbne for at få det hele. Det gør mig ikke noget. Det giver det hele energi og adspredelse i hverdagen. Et andet punkt er humoren. Nogle vil synes vores protagonist opfører sig som en ung voksen pige, det ikke har lært at tage ting og sig selv seriøst. Det gør mig heller intet. Jeg ser historien og filmens største formål, det er at underholde.

I min vurdering af filmen kvitterer jeg med 5 små stjerner ud af 6  mulige. Det gør jeg, fordi filmen har stor underholdningsværdi. Det er en munter tone, med en vis dybde bag ved. Skuespillerne gør det flot og opretholder en fin skuespilkemi filmen igennem.