Menu Luk

'In the Land of Saints and Sinners'

Anmeldt af Mille Lau

Liam Neeson er for alvor tilbage, han er intens og udstråler viljestyrke.

I den nye Liam Neeson thriller som har premiere i biograferne den 28. september møder vi en noget anden Liam end vi ellers har set i de seneste film. Han er helt nede på jorden og i et helt andet tempo, og det klæder ham virkelig godt, at have denne form for ro, da han udstråler, at han har genfundet gejsten til at spille skuespil og være i en film.

I indledningen bliver vi præsenteret for den væbnede konflikt, som udspillede sig i Nord Irland tilbage i halvfjerdserne. Midt i Belfast forsøger en gruppering at ramme en anden gruppering ved at placere en bilbombe uden for en bar. Desværre bliver civile ramt og slået ihjel på stedet. Nu er hele landet på jagt efter gerningsmændene og kvinden.

I en nordirsk landsby ånder det på overfladen fred og idyl, men under overfladen lurer en fare, som man ikke kan se med det blotte øje. Det er i denne landsby, som er placeret midt i den smukkeste natur at vi møder Finbar Murphy, som spilles af Liam Neeson. Han er gode venner med landbetjenten Vincent O’Shea spillet af Ciarán Hinds, kendt fra Belfast. Finbar er også venner med naboens kone Rita, og giver hende komplimenter for hendes blomster.

Vi er ikke langt inde i filmen, da vi bliver introduceret til sandheden bag en hemmelighed, Finbar gemmer på. Da han krydser mange tinder på sin vej sydpå for at gøre det arbejde han er bestilt til. Så selvom han er en piberygende lejemorder, har han stadig en samvittighed og sin sjæl at passe på. Kan han puste den mørke sky fra sine handlinger væk og blive en god borger?

Filmen er vanvittig godt instrueret, der er ikke spildtid, eller noget som burde have været udeladt. Alt har sin rette plads i filmen, og der er masser af sekvenser, som er optaget så realistisk, at man kan være i tvivl om, man virkelig sidder midt på stranden og kigger ud over havet omgivet af de smukkeste klipper. Lyssætningen er fenomenal, når vi har de dunkle og mørke scener til de lyse og optimistiske scener, som skal give os håb.

Soundtracket er underholdende og til tider helt Western-agtig, men også med masser traditionsbunden musik fra Irland med violintoner. Så jeg tog mig selv i flere gange at følge rytmerne i musikken.

Alt i alt synes jeg at det er en super god film, som jeg faktisk er rigtig ærgerlig over, ikke at have til gode. Men som jeg samtidig glæder mig til at se igen.

Jeg giver ‘In the Land of Saints and Sinners’ 5 ud af 6 stjerner.

Trailer:

Title: In the Land of Saints and Sinners

Original title: In the Land of Saints and Sinners

Karakter: 5 ud af 6 stjerner

Instruktør: Robert Lorenz

Medvirkende: Liam Neeson, Kerry Condon, Ciarán Hinds mf.

Genre: Thriller, Krimi, Action

Spilletid: 1t 46m

Premiere: 28. september 2023