Michael og familiens elskede hund, Stella, er uadskillelige sjælevenner. I et rørende forsøg på at holde sin trofaste følgesvend tæt på, har Michael i al hemmelighed gemt Stella i et skjult rum i skibets stævn. Han fodrer hende diskret med kiks, men som tiden går, bliver den charmerende hemmelighed om en firbenet passager ombord på denne dristige sejlads uundgåeligt afsløret.

Et ildevarslende uvejr trækker truende op omkring dem, og den rasende storm overmander dem med en brutal hastighed, der overgår deres evne til at finde sikker havn. De tvinges til at ride stormen af på det åbne, ubarmhjertige hav. I et panisk forsøg på at redde Stella og få hende i sikkerhed under dæk, bliver Michael og hans hund fejet overbord af en kolossal, tårnhøj bølge, der sluger dem i havets dyb.

Michael vågner op på den bløde sandstrand, med Stella trofast ved sin side, indhyllet i den mystiske tåge, der er efterdønningerne af stormens voldsomme rasen. De befinder sig på kanten af en ukendt klippeø. Snart bryder den bagende sol igennem, og øen afslører sig som et sandt tropisk paradis, en eksotisk oase, de mirakuløst har reddet sig i land på. Men spørgsmålet melder sig: Hvordan overlever en ensom dreng og hans hund midt i dette uendelige intet?

De opdager hurtigt, at de ikke er øens eneste beboere, da de om morgenen finder frisk vand og mad, der er stillet frem til dem. Drevet af nysgerrighed og overlevelsesinstinkt begiver de sig ud for at udforske øen, og den spektakulære, uberørte natur udfolder sig i al sin pragt bag de majestætiske klipper.

Filmen er en dybt rørende og smuk fortælling om, hvordan et uventet og dybt venskab kan opstå, selv når verbal kommunikation og gensidig forståelse synes umulig. Den illustrerer mesterligt, hvordan kreativitet kan formidle de mest komplekse og dybe historier, og hvordan to individer i samme desperate situation kan opleve virkeligheden på vidt forskellige måder. 

Filmen er rig på nuancer og lag, og det er uden tvivl en film, jeg personligt vil vende tilbage til igen og igen.

Animationerne er intet mindre end fænomenale og formår på en betagende måde at skildre øens storslåede natur og det rige, pulserende dyreliv. Især en scene, hvor man ser dem heroisk redde havskildpadder fra at blive til mågeføde, fremhæver den overvældende følelse af at være et lille, sårbart væsen på en øde ø, kun omgivet af det uendelige hav.

Denne film henvender sig utvivlsomt til de lidt ældre børn, og jeg forstår fuldt ud, hvorfor aldersgrænsen er sat til 7 år. Flere steder er den en smule uhyggelig og til tider særdeles sørgelig, hvilket tilføjer en dybde, der appellerer til et mere modent publikum.

Filmen opnåede det, som alle film burde stræbe efter: Den satte sig dybt i sjælen og blev siddende længe efter, at biografen var blevet forladt.

Kensuke’s Kongerige sendes afsted med seks strålende, velfortjente stjerner ud af seks mulige.