Vi møder Fanny lige midt i den gladeste tid, med den mest frie følelse da hele klassen har afslutning, og skal dele karameller ud på skolen. Lige der kan vi mærke friheden, og følelsen af udødelighed for der er ikke noget vildere for en 16-årig end at være færdig med skolen. Det er lige der man har hele livet foran sig, og skal tage den første rigtige beslutning om hvad man vil med sit liv.

Det er en kæmpe kontrast til den næste scene hvor vi ser Fanny sidde i bilen, på vej til sommerhuset med sine forældre. Det er sommerferie, men man fornemmer allerede i denne scene at noget ikke er som det skal være, for stemningen i bilen er mildest talt trykket.

Fannys mor kæmper for at holde sig oppe, selvom hun er virkelig syg, vil hun bare gerne give sin familie en god sommerferie i sommerhuset. I trygge rammer som pludselig føles helt anderledes for dem alle.

Fanny får undervejs besøg af sin kæreste, og sine veninder og det viser meget godt at hun er et andet sted i sit liv end de andre, og det gør også at der opstår konflikter som er helt naturlige blandt teenagere, men det bliver bare forstærket her grundet situationen som Fanny er i.

Denne film viser tydeligt hvordan man forskelligt tackler den situation familien står i, for på Fannys far virker det lidt som om livet bare går videre som om intet er i vejen eller noget er ved at ændre sig. For Karin så skriver hun sine tanker ned i en notesbog, som tydeligt bliver mere og mere fyldt med ord og følelser som dagene går. Fanny selv har svært ved at være i det, og det gør også at hun gerne vil lidt ud af huset, og inden længe har hun fået sig et sommerjob som tjener og møder nogle andre unge.

Døden er et tabu, Sygdom er et tabu og der er ingen til at hjælpe Fanny med at få sat ord på de følelser der foregår, – derfor er det også medvirkende til at få bægeret til at flyde over jo længere hen på sommeren vi kommer. Denne film er med til at gøre op med de tabuer, og sætte fokus på hvordan vi kan hjælpe vores medmennesker som står i lignende situationer og vi derfor skal huske at støtte op om dem.

Det er også meget tydeligt at det er denne sommer Fanny bliver voksen, eller skal agere som en voksen, denne sommer er den sommer som altid vil stå lysende klar for hende, selv om mange år.

Sylvia Le Fanu har lavet en ægte film, med masser af følelse og inderlighed, og man er slet ikke i tvivl om at det netop er fordi hun selv har stået i situationen at filmen virker så ægte. Jeg glemte helt det var en film og ikke en oplevelse som man selv var en del af. Stemningen og følelserne kom virkelig ind under huden på mig, og tog mig med til et sted hvor jeg virkelig følte at jeg levede i netop deres sommer.

Fanny som spilles af Kaya Toft Loholt, der som den yngste skuespiller nogensinde modtog en Bodil for sin præstation i “En helt almindelig familie” som bare 13-årig. I denne film spiller hun endnu en gang fænomenalt, og med sin evne til at leve sig ind i den rolle med de enormt store følelser som der skal til for at spille rollen.

Karin som spilles af Maria Rossing, er også en vanvittig dygtig skuespiller, som i mere end tyve år har haft en masse markante roller, og denne film er ingen undtagelse.

Filmen skal have fem stjerner.