Menu Luk

Pigerne fra Englandsbåden

Anmeldt af Mille Lau

…to piger er forsvundet i årtier og pludselig ligger der ukendte billeder på hendes bord

For mig personligt er denne en længe ventet tv-serie, baseret på Bestselleren af den danske forfatter Lone Theils. Serien er allerede blevet en succes i Norge hvor den udkom for nogle måneder siden, og DR har købt rettighederne herhjemme.

Vi bliver placeret midt i Journalisten Nora Sands kaotiske verden som netop er styrtet i grus fordi offentligheden har fået nys om at hun har haft en intimt forhold til en spektakulær forretningsmand som er blevet anklaget i en stor svindelsag.
Hun bliver derfor tvunget til at tage orlov mens sagen kører for ikke at skade mediehuset. Men ingen skal sætte Nora Sand stolen for døren, og inden længe er vi rullet ind i en gammel sag om to forsvundne piger, en nuværende sag hvor en ung pige ikke kommer hjem efter en aftale og sidst men ikke mindst gamle dæmoner som bliver vækket til live på mystisk vis.

Denne serie i otte afsnit af ca. 40 minuttter, har jeg slugt fra start til slut, og ville ønske jeg havde den tilgode for den er virkelig et kig værd uanset om du kender bogen eller ej. Jeg var overbevist fra starten og vidste at det ville blive en serie jeg helt sikkert vil se igen. Vi kan jo håbe de andre bøger i serien om Nora Sand også bliver til “virkelighed”.

Hovedrollen som Nora Sand spilles sublimt af Marie Sandø Jondal, kan vidst roligt sige dette er hendes gennembrud som hovedrolleindehaver. Hun spiller Nora Sand så overbevisende og har så meget karakter at byde på igennem alle afsnit.

Serien er optaget en smule uroligt, og det giver mig i visse scener en smule irritation, da jeg ellers synes at serien er helstøbt. Det tager lidt tid for mig at blive distraheret fra det, når jeg først får øje på det nogle steder. Til gengæld er der nogle virkelig gode optagelser når vi ser vores hovedpersoner i profil, sådan så man helt ud igennem skærmen kan mærke hvordan karaktererne stirrer på hinanden i scenen.

Jeg vil give serien fem ud af seks stjerner og kommer til at se den igen – Snart!

Trailer:

Title: Pigerne fra Englandsbåden (Fatal Crossing)

Karakter: 5 ud af 6 stjerner

Instruktør: Magnus Berggren

Skuespillere: Marie Sandø Jondal, Jesper Hagelskær Paasch, Susan A. Olsen, Bue Wandahl, Siir Tilif, Hans Henrik Clemensent, Mogens Holm, Morten Hauch-Fausbøll, Benjamin Noble, Ian Burns, Pernille Albæk Andersen, Anna Stokholm, Henrik Vestergaard, Jakob Åkerlind, Jannie Faurschou, Jonny Zangenberg, m.fl.  

Genre: Krimi, Drama

Længde: 8 episoder

Premiere:  22. December 2023