Menu Luk

Scoop

Anmeldt af Mille Lau

…når man finder sit livs scoop 

Netflix har taget historien om den skandaleramte Prins Andrew, som efter sigende var Dronningens yndling, og gjort historien til et “Scoop”.

Introen til filmen foregår i 2010 hvor vi møder pressefotografen Jae der jagter historien omkring Jeffrey Epstein, og hans “trang” til meget unge piger. Jae’s får besked om at der er noget i gærde i Epsteins bolig, og tager hen for at se om han kan få sit scoop. Endelig får han billeder at helt unge piger der kommer ud af boligen, da han smatidig ser at det er selveste Prins Andrew som Jeffrey Epstein taler med, så går jagten ind på det perfekte billede af de to. Dette bliver hans scoop midt i Central Park, og dette er startskuddet til en lang sag for Jeffrey Epstein, som trækker sin gode ven Prins Andrew med ned i sølet.

Læs også:  Vi har set - Berlin

Tiden bliver spolet frem til 2019 hvor journalisten Sam gør alt hvad hun kan for at få en indgangsvinkel til Kongehuset, og på den måde få sit scoop. Sam er ikke til at løbe om hjørner med, og hun prøver alt for at sørge for at det skal lykkes for BBC at komme ud med de største nyhedsscoop.

Selve historien kender de fleste fra medierne og den dækning der var og er omkring de kendte og kongelige, men bagved hver en historie er reelle mennesker der skal leve af at finde nyhedsscoop. Netværket er alt afgørende og der er mange der ofrer familie og venner på den konto, for at være lige der hvor man skal være for at kunne være den første til at komme ud med historien.

Netflix har valgt den dystre og dunkle måde at belyse denne historie, men må sige at den ikke er ramt helt hvor jeg personligt gerne ville have den. Sam bliver spillet godt, og man er ikke i tvivl om at karakteren har noget at kæmpe med og kæmpe for. Derimod synes jeg at Prins Andrew bliver spillet en smule svagt, ikke dårligt på nogen måde, men bare ikke så karakteristisk som jeg kunne have håbet på. Gillian Anderson redder denne fortolkning ved at være den strenge journalist som ender med at lave det berømte og berygtede interview med Prins Andrew, og hun spiller hende til perfektion som altid.

Læs også:  Vi har set - Sygeplejersken

Jeg giver filmen fire ud af seks stjerner.

Trailer:

Title: Scoop

Karakter: 4 ud af 6 stjerner

Instruktør: Philip Martin

Skuespillere: Connor Swindells, Kate Fleetwood, Jennifer Winn, Colin Wells, Rufus Sewell, Billie Piper, Lia Williams, Paul Popplewell, Gillian Anderson m.fl.

Genre: Drama

Længde: 1t 41m

Premiere:  5. April 2024