Shelter

Kalder alle fans af Jason Statham. Han er klar til at være den ensomme ulv, der må komme ud af sit skjul, og sætte skjold om sig selv og en teenager i filmen ‘Shelter’, som har premiere den 19. februar 2026. 

‘Shelter’ handler om den midaldrende elitesoldat Michael Mason, som bliver spillet at Jason Statham. Han bor sammen med sin hund ved et fyrtårn på en øde ø i Hebriderne. Her lever han skjult fra alt og alle. Selv efterretningstjenester kan ikke finde ham. Forholdet til de gamle arbejdsgivere er mindre end godt. Derfor er hans eneste kontakt til omverden en mand og hans niece Jessie (Bodhi Rae Breathnach), der kommer med forsyninger til ham i deres båd. En dag er der høj bølgegang og rivende storm. Den er livsfarlig. Michael er nødt til at hoppe i vandet for at redde den unge skolepige. Hun er sengeliggende et stykke tid, og de begynder at forstå og lærer hinanden bedre at kende. På et tidspunkt står det klart, at der er brug for medicin. Fra den dag banker fortiden på, og beskytterinstinktet får fat i ham. Det bliver hans nye mission og ønske, at hun får et liv i sikkerhed langt væk fra vold og skydevåben. Hvordan og hvorledes det løber af stablen, må man se filmen for.

Selve historien er der måske ikke det store plot ved, som vi ikke på den ene eller anden måde kender fra før. Nogle vil kalde filmen en Jason Statham flick og en guilty pleasure – en actionthriller for fædre. I mine ører har dette en negativ klang. Mit modspørgsmål er; hvorfor skal der være lemmer og blodpytter, dødbringende eksplosionsvåben og macho macho muskler? Hvorfor kan en actionfilm ikke være nedtonet og karakterdrevet? Hvorfor skal det være øredøvende pang, bulder og brag?

Jason Statham fungerer bedst i hårdtslående action og slagsmålscener, i mine øjne. Dog, jeg vil sige, han viser et udmærket skuespil i close ups. Der viser han, at han kan andet end martial arts og give et knokkelstærk punch. Jeg køber den, da Jason Statham passer godt til rollen i alder også videre. Ellers er det fint skuespil fra den erfarne Bill Nighy som Manafort. Han får en ufølsom type frem, hvilket passer karakteren glimrende. Bodhi Rae Breathnach er et frisk pust med hendes meget lige på energi til karakteren. Det hele komplimenterer hinanden, og får historien til at virke. 

Når vi skal tale om ‘Shelter’, kommer vi ikke uden om komponisten David Buckleys musik. Den er i hvert fald mørk, elektronisk, mystisk tankevækkende og pirrende. Det er smukt, og jeg lyttede intenst under filmen. Min umiddelbare tanke er, at det bliver en smule melodramatisk – for meget visse steder. Men det fungerer set i bakspejlet. For eksempel har vi en scene med Jason Statham, der står og kikker ud over vandet og det vindomsuste golde landskab. Set i retrospekt giver musikken scenen noget dramatisk og tungt til hovedkarakteren – som om noget ganske forfærdeligt er sket. Samtidig er det også en film uden alt for meget dialog. Det giver rum til at udfolde musikken. Den imødekommer også de mange flotte billeder af filmens lokation, og den højner også filmens historie, vil jeg argumentere i en diskussion.

Det er tid til at give filmen nogle stjerner. Alt i alt er jeg underholdt, og filmen falder i min smag. Det er forfriskende uden vildt store ødelæggende brande og sprængninger til land og til vands. Jeg, som publikum, sidder og følger med og kunne lide filmen. Kort sagt, jeg får mulighed for at glemme dagligdagen og lade mig underholde. Derfor ender jeg på 4 meget store strålende stjerner ud af 6 mulige.