Eva Victors høster lige nu masser af roser for sin debutfilm, “Sorry, Baby,” og den er en sand triumf og filmen er en rørende og dybdegående debut af Eva Victor. Filmen er dybt følelsesladet og en forfriskende ærlig fortælling, der modigt dykker ned i det uundgåelige “efter det værste er sket.”

Denne film er ikke blot en historie, det er en forbløffende rejse ind i menneskets modstandsdygtighed, og en overraskende sjov og dybt rørende skildring af at ramme bunden, men også af de uventede glimt af skønhed, der sniger sig ind midt i livets mest overvældende kriser. Helt fra den lille kattekilling til de urokkelige dybe venskaber og den spirende nye kærlighed. Victor, der både er manuskriptforfatter, instruktør og skuespiller, har med “Sorry, Baby” skabt et værk, der emmer af inspiration til at turde, til at omfavne livet, selv når det synes mest ubarmhjertigt.

Filmen, der havde sin verdenspremiere på den prestigefyldte Sundance Film Festival, hvor den vandt Waldo Salt Screenwriting Award, og efterfølgende blev udvalgt til Directors’ Fortnight i Cannes, har sat tyk streg under Eva Victors status som en enestående kunstner. Internationale anmeldere har hyldet hende som “en excentrisk og spændende ny amerikansk kunstner”, “et gennembrudstalent” og “en af sin generations mest indsigtsfulde nye stemmer”. Før denne bemærkelsesværdige debut var Victor allerede kendt for sine virale videoer, der fangede opmærksomheden hos The New York Times, som beskrev hende som “en magnetisk performer,” og den Oscar-vindende instruktør og producer Barry Jenkins, der rakte ud for at igangsætte dette filmprojekt. Victors skuespilpræstationer, herunder hendes mindeværdige rolle som Rian i Showtime-serien Billions, har yderligere understreget hendes alsidige talent.

“Sorry, Baby” fremstår som en fuldstændig enestående åbenbaring, et dybt gribende og afvæbnende debutværk, der med en rå og uforfalsket ærlighed mesterligt balancerer den knusende tragedie med en overraskende og livsbekræftende komedie.

Dette er en uforglemmelig og stærk film, der med enestående præcision og præstationer fokuserer på venskabets urokkelige natur og på de sjæle, der holder fast, når alt andet smuldrer. Den understreger den vitale betydning af at værne om de mennesker, der betyder alt, og at kæmpe for at prioritere hinanden, uanset geografisk afstand eller livets uundgåelige forandringer.

Filmen er en dybt rørende hyldest til de bånd, der binder os sammen, og en påmindelse om, at ægte venskab overgår tid og rum, og at det er i disse relationer, vi finder vores største styrke og trøst. Mange ser “Sorry, Baby” som en film om traumer, men den tilbyder også stille indsigter om intime venskaber og den forventningsfulde sorg, der opleves under betydelige livsændringer i en vens liv.

Man føler sig næsten som en integreret del af filmens intime univers for det er ikke en film, man blot betragter fra afstand, men snarere en dybt personlig venindestund, man får lov til at overvære. Denne fordybende oplevelse skaber en uovertruffen forbindelse til karaktererne, især Agnes, hvis rejse føles utroligt autentisk og relaterbar. Eva Victors mesterlige instruktion og manuskript formår at skabe en atmosfære af rå ærlighed, hvor publikum bliver en “flue på væggen,” der oplever Agnes’ rejse med en blanding af morskab, chok og empati. Det er en sjælden og dyrebar gave, når en film formår at viske grænserne mellem fiktion og virkelighed ud, og “Sorry, Baby” gør netop dette med en ubesværet elegance, der efterlader et varigt indtryk på sjælen.

Filmen får fem stjerner ud af seks mulige.