Superhunden Charlie er en familiefilm, der rammer lige ned i den klassiske fortælling om venskabet mellem børn og deres kæledyr – og gør det med både humor, hjerte og et strejf af intergalaktisk kaos. Filmen lægger ud med et nedstyrtet rumvæsen i Mojave-ørkenen i 1999, og den begivenhed bliver startskuddet til et eventyr, der mange år senere vender op og ned på livet for drengen Danny og hans trofaste hund, Charlie.

Når Charlie bortføres af rumvæsener og vender tilbage som ung, talende og superkraftfuld, får filmen et energisk løft, der både begejstrer de yngste og giver de ældre noget at grine af. Venskabet mellem Danny og Charlie er filmens følelsesmæssige kerne, og de mindste vil uden tvivl se netop den relation som hovedhistorien. De lidt større børn – og de voksne – får samtidig en mere skæv og sci-fi‑præget fortælling om rumvæsener, magt og misundelse, særligt gennem den magtsyge nabokat, der drømmer om at gøre alle katte overlegne og menneskeheden til underdanige kæledyr.

Filmen leger også med satire, især i portrættet af den stereotype, pengefikserede præsident, som Anette Støvelbæk lægger stemme til med stor komisk præcision. Det giver et velkomment lag af voksenhumor, der aldrig tager fokus fra børnenes eventyr, men som gør grin med virkeligheden på en måde, der fungerer.

Bryan Adams’ musik løfter soundtracket og giver filmen en nostalgisk varme, der passer perfekt til efterårets biografstemning. Censuren på 7 år er velvalgt fordi filmen har enkelte mørke og dystre øjeblikke, men aldrig på et niveau, der bliver for uhyggeligt.

Superhunden Charlie er et hjertevarmt, humoristisk og tempofyldt familieeventyr, der minder os om, at ægte helte ikke måles i superkræfter, men i loyalitet, mod og hjerte. Og ja – nogle gange kan man godt redde verden, selvom man lige skal have en taco på vejen.

Filmen får fem stjerner ud af seks mulige