Sygeplejersken
Anmeldt af Mille Lau
…gennemarbejdet og med respekt for ofrene.
Kasper Barfoed som vi blandt andet kender fra Kastanjemanden, der også fik stor succes på Netflix, har taget den uhyggelige sag fra Nykøbing Falster Sygehus og lavet den til en miniserie i fire afsnit.
Han har instrueret den vanvittig godt, både i lyd og billede, så man hele tiden har en følelse af at der sker noget, samt holder den lidt dystre stemning fra de mørke gange under nattevagterne. Men også tilsat en portion galgenhumor så den dystre stemning bliver omsat til noget spiseligt for seerne.
Denne serie har ikke været en nem opgave, for der er virkelig mange man skal tage hensyn til når man roder sig ud i følsomme sager som denne, de pårørende som har mistet deres kære, samt læger og sygeplejersker som arbejdede tæt sammen med den dømte. Kasper har gjort et fantastisk stykke arbejde sammen med hele sit hold, og de har tilsammen givet os endnu en Netflix basker, for serien spiller, og så alle afsnit ud i en køre. Den er ikke for lang og ikke for kort, og den fortæller stadig vigtigheden i at undres til trods for at man ikke får opbakning i sin bekymring som ny og uerfaren.
Skuespilleren bag Pernille er Fanny Louise Bernth som vandt Talentprisen ved Årets Reumert uddeling tilbage i 2017. Fanny spiller den unge sygeplejerske med ægte indlevelse, så meget at man nogen gange kan glemme det “bare” er en serie og ikke den ægte version af historien der udspiller sig på skærmen.
Christina spilles af Josephine Park, der har vundet tre Robert statuetter, og som er virkelig godt castet til den mørke sjæl og hendes skæbne. Josephine får virkelig givet Christina en intens karakter i serien, og den der mystik det kræver for at kunne portrættere den skyldige.
Lige nu ligger serien i top ti og det forstår man virkelig godt, for tænker at mange er nysgerrige efter at se hvordan det hele udspillede sig, og vi er jo mange der fulgte sagen dengang og undrede os over hvordan noget så frygteligt kunne gå ubemærket hen i den tid det stod på.
Handling:
Den unge sygeplejerske Pernille bliver ansat på Nykøbing Falster sygehus, hun er nyuddannet og kommer på oplæring med den erfarne og dygtige sygeplejerske Christina.
Der opstår hurtigt en relation imellem de to, og Christina får sat Pernille ind i rutiner og hverdagen på akutafdelingen, de bliver et DreamTeam. Pernille falder hurtigt til og begynder at komme bedre og bedre ind i tingene, men hvorfor dør der pludselig patienter som slet ikke fejler noget de burde dø af, og så opstår der pludselig en tvivl om hvor dygtig Christina egentlig er…
Pernille begynder at stille spørgsmålstegn, men møder utrolig meget modstand fordi Christina jo er en dygtig sygeplejerske, så hvorfor kommer den nye unge sygeplejerske uden erfaring og stiller spørgsmål ?
Sagen fra Nykøbing Falster sendte rædsler gennem befolkningen da en sygeplejerske blev anholdt og sigtet for tre drab og et drabsforsøg, som hun senere i byretten blev dømt for, men straks ankede til landsretten hvor dommen blev omstødt til fire drabsforsøg og hun fik derved kun 12 års fængsel for sine forfærdelige gerninger. Oven i historien om patienterne har hun medicineret sin egen datter med receptpligtig sovemedicin. Hun har igennem det hele nægtet sig skyldig i alle anklager.
Den eneste som stadig den dag i dag arbejder som sygeplejerske på akutafdelingen er Pernille. Og det var svært for hende i starten da de andre tog afstand fra hende. Man må sige hun er en af hverdagens største helte!
Trailer:
Title: Sygeplejersken (The Nurse)
Karakter: 4 ud af 6 stjerner
Instruktør: Kasper Barfoed
Skuespillere: Josephine Park, Fanny Louise Bernth, Peter Zandersen, Amalie Lindegård, Dick Kaysø mfl.
Genre: True Crime, Thriller
Længde: 4 episoder
Premiere: 27. april 2023