Nobody wants this
Anmeldt af Mille Lau
…Når man forsøger at have det umulige forhold






I denne Netflix serie i 10 afsnit mødes modsætninger og da Joanne skal til middag hos et venindepar, hvor den ene tilfældigvis også er hendes manager, så får hun af vide der vil være interessante fyre til stede, en fraskilt med et barn, en finansmand & en rabbiner. Det er hendes udvalg for at få en god aften, og efter nogle forfærdelige dates som Joanne mest har kunne bruge til at udbrede via hende og søsterens podcast, så trænger Joanne til at møde en ordentlig fyr. Derfor tager hun til denne middag, og møder op med åbent sind, og en flaske vin under armen.
Nobody wants it er en finurlig serie, som rammer ned i en masse forskelle, som på overfladen kan virke som petitesser, men som kan ligge og ulme og pludselig ende med at blive altafgørende for om man kan blive sammen, eller om man er nødt til at give slip på noget man elsker.
Joanne spilles af Kirsten Bell, og Rabbineren Noah spilles af Adam Brody som begge har et bredt katalog af film eller serier bag sig. Selvom der er mange romantiske komedier at vælge imellem, så synes jeg historien ramte noget i mig som gjorde at jeg ville se videre, og det er længe siden jeg har haft det sådan med en Rom Com serie.
Serien har nogle virkelig morsomme aspekter, og jeg er helt sikker på at mange kan identificere sig med en eller flere af de mange karakterer vi møder igennem de ti afsnit. Vi oplever bla. venskabet som opstår mellem Joanne’s søster Morgan og Noah’s bror Sasha er spetakulært i disse kredse, så derfor er det også noget som de begge egentlig ønsker at holde hemmeligt for de andre. Men hvordan er det nu med hemmeligheder ? Pludselig er de slet ikke så hemmelige mere.
Jeg synes skaberne har gjort sig umage, og kunne sagtens se en sæson to for mig, eller det håber jeg på vi måske kunne komme til at se fra dem i fremtiden, for jeg synes de har gjort det rigtig godt.
Serien får fire stjerner ud af seks mulige
Trailer:
Title: Nobody wants this
Karakter: 4 ud af 6 stjerner
Skaber: Erin Foster
Skuespillere: Kristen Bell, Adam Brody, Justine Lupe, Timothy Simons, Jackie Tohn, Sherry Cola m.fl.
Genre: Drama, Romantisk Komedie
Længde: 10 episoder
Premiere: 26. Oktober 2024