Menu Luk

The Apprentice

Anmeldt af Mille Lau

… Når sandheden er ilde hørt

Ali Abbasi har med denne film lagt op til et opgør med at lægge låg på alt det snavs, vi kender til fra Donald Trumps fortid. Vi møder Donnie spillet af Sebastian Stan i slutningen af 1970’erne, hvor han lever livet men slet ikke er etableret. Han render rundt for sin far og kræver husleje ind hos de mange der skylder i boligkomplekset “Trump Village”, og det er ikke en let opgave.

Der er en vibe fra tiden med Studio 54 i New York, hvor de fleste unge åndede og levede for nattelivet, og alle de spændende eksperimentelle ting man kan opleve hvis man bare lod sig flyde med. En dag sidder Donald på den ekslusive “natklub” hvor han møder den alt udryddende advokat Roy Cohn. Det bliver hans vision at få Roy ombord og på den måde komme til tops i erhvervslivet.

Da Commodore Hotel står tomt ser Donald sit snit til succes ved at renovere hotellet og åbne på ny, men han har ikke sin far i ryggen til at drive processen derhen, så det er ikke en nem opgave at få det til at falde på plads. Men så kommer Roy Cohn til fadet, og han rydder alle udfordringer på sin vej.

Den danske filminstruktør Ali Abbasi har virkelig gjort sig umage med den kontroversielle film, der på mange måder fortæller en virkelig historie om et menneske som måske ikke var blevet til noget uden de mennesker omkring ham, og bagsiden af medaljen er rigtig grim. Der er ikke lagt fingre imellem, og det klæder den lidt tunge og dystre stemning i filmen. Samtidig er der på intet tidspunkt hvor man tænker det ikke skulle være sandheden der er kommet frem. Selvom hovedpersonen selv nok vil kalde det “Fake news”, så er det nok fordi at sandheden er ilde hørt.

Sebastian Stan gør det virkelig godt, og har fundet de mest genkendelige træk at spille på, og det gør han virkelig godt. Roy Cohn som bliver spillet af Jeremy Strong, spiller også rollen helt fantastisk, og på mange måder er han mere hovedpersonen for filmen, hvilket giver den en god dynamik.

Jeg vil give filmen fire stjerner ud af seks mulige

Trailer:

Title: The Apprentice

Karakter: 4 ud af 6 stjerner

Instruktør: Ali Abbasi

Skuespillere: Sebastian Stan, Jeremy Strong, Maria Bakalova, Martin Donovan, Catherine McNally, Charlie Carrick, Ben Sullivan  m.fl.

Genre: Biografi, Drama, Historie

Længde: 2 t 2 min

Premiere:  17. Oktober 2024