Denne originale Netflix dokumentar fortæller historien om nogle af alle de mennesker som var på jagt efter Night Stalkeren tilbage i 1985. I denne miniserie medvirker også nogle af hans ofre, som overlevede mødet med ham, og nogle af de pårørende som desværre mistede familiemedlemmer til hans ondskabsfulde færden. Sidst men ikke mindst møder vi også journalister som skal sælge historien, og de er ikke på en nem opgave, for intet skulle ud i offentligheden før på det rette tidspunkt. 

Man kommer ind under huden på nogle efterforskerer som vier deres liv til at finde det monster der hærger. Da de endelig finder ud af det er en seriemorder der er på spil, gælder det om at finde sammenhængen mellem de forskellige sager. 

Kapløbet mod tiden begynder, for det er ikke let når man har drabschefer i hvert distrikt som hver ønsker at komme på huskelisten. Derfor bliver der undervejs i efterforskningen begået utilgivelige fejl, fordi alle vil være med til at fange den største psykopat. 

Ingen kunne vide sig sikre, alle kunne potentielt være hans næste ofre, og ingen vidste om de kom levende væk fra ham igen. 

Vi har her at gøre med en mand der dræber, maltrakterer, voldtager, kidnapper eller mishandler. Alligevel er der nogle der mirakuløst overlever mødet med ham. Selvom et signalement efterhånden tegner sig, og en fantomtegning også bliver fremstillet så er der ingen af de henvendelser som politiet modtager der giver dem nålen i høstakken. 

Manuelt måtte de sammenligne et fingeraftryk fundet på spejlet i den efterladte stjålne bil. 

Men først da en betjent bankede et navn ud af en ven, kunne de matche fingeraftrykket med en tidligere straffet. Nu havde Night Stalkeren fået en identitet, nu skulle han fanges! 

Først da hans billede blev offentliggjort i medierne fik de endelig ram på ham. 

Miniserien er godt lavet, og man kan virkelig se bagsiden af medaljen for de efterforskere som kun har en ting i hovedet. Fang gerningsmanden! Koste hvad det koste vil. De ser ikke familien, de sover ikke og de lever livet lige til grænsen i de perioder hvor de knokler minimum 20 timer i døgnet. 

Specielt måden vi i nutiden får deres fortællinger på, koblet sammen med datidens billedmateriale og optagelser, gør det til en glidende overgang mellem datid og nutid. Følelserne hænger uden på tøjet, og selvom man jo godt ved at det ikke sker lige nu og lige her, sad jeg stadig med en klump i halsen og kugle i maven flere steder. Fortællingerne er så gribende og det gør at man virkelig kan se at alle har følelser i klemme i denne sag.