Menu Luk

Trigger Warning

Anmeldt af Mille Lau

…Når alt man vidste pludselig bliver udfordret

Jessica Alba spiller elitesoldaten Parker, hun er udstationeret i Syrien med special tropperne, da hun får nyheden om sin far Harry’s død hjemmefra. Harry er blevet fundet i minen lige ved siden af baren han ejer, det sted han elskede allermest, og hvor han tilbragte det meste af sin tid. 

Parker må tage hjem for at finde svar på alle de spørgsmål der hober sig op. Ingen længe står hun overfor en række mærkværdigheder, og med nogle løse ender der ikke helt hænger sammen. 

Parker’s gamle flamme Jesse, der også er byens sherif forsøger at overbevise hende om at hendes far har begået selvmord. Det ved Parker at hendes far aldrig ville gøre og derfor leder hun efter spor, der kan lede hende til sandheden. Det mest nærliggende sted at undersøge er selvfølgelig i minen. 

Jesse’s Far er statens senator, og han kører lige nu kampagne, så han skal helst ikke have dårlig omtale til byen eller om sin familie hvis han skal videre. Han er også hurtigt ude for at købe både baren og jorden omkring minen, så han ikke mister momentum. Det gør Parker endnu mere mistroisk, men kan hun snurre Jesse om sin lillefinger til at finde ind til kernen ? 

Læs også:  Vi har set - Lonely Planet

Filmen er rigtig fint bygget op, og til trods for jeg havde håbet på et vaskeægte actionbrag så fik jeg til gengæld et badass drama med masser af blod. Jeg synes at de forskellige tilbageblik til Parkers barndom og ungdom gjorde at man fik indblik i det tætte bånd hun havde med sin far, og på den måde beskrevet hvor hårdt det måtte have været for hende at miste ham. 

Jessica Alba spiller rollen som den hardcore elitesoldat til fulde, og specielt scenen hvor hun øver sig i solens skær med en sabel, står meget stærkt og klart for mig efter filmen er slut.

Mikey som også var ham der fandt Harry død i minen, bliver spillet af Gabriel Basso, som havde stor succes med Netflix serien Night Agent, som vi er nogle stykker der venter spændt på sæson to af. Han er i denne film en lidt underspillet karakter, der efter min mening gerne måtte have fået lidt mere kant i rollen som den nørdede cannabis dyrker. Det er måske blot fordi han er så karakteristisk i Night Agent at jeg savner det i filmen. Jeg synes i hvert fald klart han spillede bedre i serien.

Læs også:  Vi har set - ”Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv”

Soundtracket til filmen er meget sparsomt, men sangen der starter med at spille i grotten, og hen over begravelsen til gravøllet, hvor man ikke er i tvivl om de synger om at græde, det forstærker virkelig det visuelle ved at Parker græder over sin fars død. Jeg fik selv en klump i halsen, over den meget melankolske spanske sang og melodi. 

Alt i alt en rigtig fin film til en filmaften på sofaen

Trailer:

Title: Trigger Warning

Karakter: 4 ud af 6 stjerner

Instruktør: Mouly Surya

Skuespillere: Jessica Alba, Gabriel Basso, Mark Webber, Tone Bell, Jake Weary, Anthony Michael Hall, Kaiwi Lyman, Hari Dhillon m.fl. 

Genre: Action, Drama

Længde: 1 t 46 min

Premiere:  21. Juni 2024